Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
I over 14 år har et af Danmarks mest elskede og lyttede radioprogrammer fyldt alt i hans tilværelse. Og Søren Dahl, 58, er ulykkelig over, at DR har valgt at lukke programmet på grund af et anliggende om de penge, hans og makkeren Kristian Borregaards produktionsselskab har fået fra forskellige danske lokaliteter, når de har været på udebane og lavet radio rundt om i landet.
Gertrud Thisted Højlund fra TV 2 har også været radiovært. Mød hende her.
– Pengene har været helt nødvendige for at kunne lave vores events og levere programmerne til P4, siger Søren.
– De penge, vi modtog fra DR, rakte ikke til at dække de faktiske produktionsudgifter, forklarer han.
Det var musikken, der kom til at lægge grundstenen til Sørens mange år i kulturens og underholdningens tjeneste. Og han kan helt præcist udpege øjeblikket foran klaveret i sit barndomshjem i Thisted, hvor det skete.
– Jeg kunne lige netop trække mig op på klaverskamlen, så jeg har måske været 3 år. Jeg husker, at jeg trykkede én bestemt tangent ned igen og igen, og i mange år efter havde jeg det sådan, at det var det smukkeste stykke musik, jeg havde hørt. Lyden af klaveret blev en grundklang i mit liv. Det var det, jeg ville.
Få en smagsprøve på Puk Elgårds brevkasse - Familie Journals mest populære sider
Søren var efternøler i en søskendeflok på seks, der alle havde musikalske evner.
– Vi gik til klaver hos enkefru Larsen. Vi hørte ganske vist ikke til det bedre borgerskab, som ellers var dem, der sendte deres børn til klaverspil hos hende. Men min mor var af den mening, at der skulle være råd til, at hendes børn gik til klaver.
– En gang om året arrangerede enkefruen forårskoncert i sit eget hjem, der bugnede af porcelænsfigurer og små udtræksborde. Her blev elevernes forældre indbudt, så de kunne se og høre resultatet af deres børns anstrengelser ved tangenterne. Vi blev trakteret med rød sodavand under arrangementet, og så blev vi ellers én efter én kaldt til ”skafottet”, husker Søren.
– Jeg har vel været 8-9 år, da min mor besluttede at flotte sig i anledning af årets forårskoncert: Hun købte sig en fin og dyr, blå kjole hos manufakturhandler Busted. Men da hun sammen med min bror Mogens og jeg trådte ind i enkefru Larsens stue, kom chokket. Mellem de forventningsfulde forældre sad nemlig fru politimester Bodenhoff iført en kjole nøjagtig mage til min mors! Da vi kom hjem, røg kjolen ind i bunden af hendes skab, hvor den hang i mange år.
I Familie Journal nummer 11, der kan købes fra den 13. til den 19. marts, fortæller Søren Dahl meget mere af sin livshistorie. Her kan du blandt andet læse
· Hvordan hans mors kjole i 1985 kom til ære og værdighed igen
· Sørens barndomsland Thy, hvor både Janteloven og rummeligheden huserer
· Hvorfor skolen gjorde den unge Søren doven
· Hans forældres udvikling fra indremissionske til mere afslappede og betydelig gladere mennesker