Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
Hjernen forbruger ca. 20 pct. af kropsenergien. Vi kender hjerne-sult, når vi mister koncentrationen og går "sukkerkolde", for hjernen er afhængig af, at kroppen har en vedvarende tilførsel af blodsukker. Det er let at falde i og bruge sodavand og sukker som hurtigt brændstof. Men det er bedre ernæring, der skal til, bl.a. de essentielle fedtsyrer.
Af Kirsten Aarslev
Fedt for at lære
Den engelske læge David Horrobin forskede i eksemproblemer hos børn, men han havde også blik for fedtsyrernes betydning for mentale sygdomme. David Horrobin fandt blandingsforholdet for fedtsyrerne, og denne EPA-rige olie kaldte han kirunalolie. Den findes i kosttilskuddet EyeQ. Kirunalolien er brugt i bl.a. Durham- studiet, hvor der deltog 120 skolebørn med dysleksi, fagsprog for læse- og skrivevanskeligheder, dyspraksi, som betyder vanskeligheder ved koordinering af bevægelser samt ADHD/damp eller hyperaktivitet. Olien hjalp.
Fedtsyrer i hjernen
Ca. 20 pct. af hjernens tørvægt består af de essentielle fedtsyrer. Fiskeolie indeholder fedtsyre, nemlig omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA. Nogle planteolier indeholder omega-6-fedtsyren GLA. Bedst kendt er kæmpenatlys.
Fedtet gavner mange ting
Andre undersøgelser viser, at den nye fedtsyresammensætning kan hjælpe mod autisme, skizofreni, kronisk træthedssyndrom, udbrændthed, stress og forskellige typer depressioner. Der er selvfølgelig et stykke vej fra at have problemer med at lære og til de tungere lidelser, men det sunde fedt er en vigtig brik, når hjernen skal fungere godt. En lille, god tilføjelse er, at samme fedtsyrer findes i øjets nethinde, så man gavner også synet, når man får disse fedtsyrer. Fedtsyrer er også vigtige for en lang række andre sygdomme og lidelser. Dog ikke lige med samme fordeling mellem de forskellige fedtsyrer som med den blanding, der forkæler hjernen.
Laster og livsstil
• Forkæl din blodsukkerbalance, så du ikke forfalder til sukker, når du går "sukkerkold"
• Sig farvel til dellefedtet: de fede oste, flødeskum, pizza, panering og pommesfrites
• Sig goddag til cellefedtet: mange fede fisk og lidt planteolie