En hvid kongepuddel står i en stor indhegning og kigger opmærksomt, da jeg parkerer på gårdspladsen, mens jeg nynner ”Hist hvor vejen slår en bugt …”.
Sangen kom til mig, da jeg kørte gennem den lille by Balstrup ved Ringsted. Vejen snoede sig gennem landlig idyl og forbi fine, gamle huse, før jeg nåede mit mål i ”en bugt” i udkanten af den lille by: Ejendommen, hvor den ene af de to kvinder bag Team Servicehunden, Catja Vernal, bor sammen med sin mand, René.
Læs også: Hunde-ekspert: Vis hensyn i hundeskovene
Catja har også hørt min bil og kommer ud med et stort smil og byder velkommen. Og da hun ved, jeg er vild med hunde, lader hun sine egne hunde, Dina og Maggie, komme ud fra huset og hilse på. Sikke en velkomst – mens kongepudlen i indhegningen blot står og ser på.
Inde i huset venter Team Servicehundens anden stifter, Tibbe Shamigo. Hun bor i Allested-Vejle på Fyn og har denne dag – som hun har gjort det utallige gange før – taget turen over Storebæltsbroen til sin tætte og gode samarbejdspartner, så de to sammen kan gøre os klogere på, hvad det er, de har gang i med hunde.
Fotografen er også ankommet, og vi sætter os ved et veldækket bord med kaffe og hjemmebagte boller.
At vi sidder der i godt selskab med Catja og Tibbe, kan vi takke Dyrenes Beskyttelse for: Organisationen kårede Team Servicehunden som både Årets Dyreven 2020 og Årets Brobygger 2020. Og det var forståeligt nok kåringer, der kaldte på glædestårer hos de to kvinder, da de blev overrasket og hyldet på Dyrenes Beskyttelses internat på Fyn.
– Ja, det var helt vildt, men hvor blev – og er – vi glade og stolte, siger Catja, og Tibbe supplerer:
– At vi blev kåret, skyldes helt sikkert også vores store arbejde med hunde og indsatte i Søbysøgård Fængsel på Fyn.
Læs også: Vis hensyn, så alle kan nyde gåturen - med og uden hund
Fælles passion
Dét arbejde vender vi tilbage til, nu må vi først høre om Team Servicehunden, som de to stiftede i 2019, efter de havde mødt hinanden flere gange i forbindelse med deres store fælles passion – hunde.
– Vi havde en god kemi og var enige om stort set alt om hunde, så der var ikke lang vej fra tanke til handling, da vi dengang blev enige om at slå os sammen om at uddanne servicehunde, fortæller Catja, 50 år. Hun er uddannet inden for sygeplejen, har arbejdet i bl.a. psykiatrien og på børnehjem med børn og unge, som har haft psykiske udfordringer. Derudover har hun i 27 år trænet utallige familie- og brugshunde.
Tibbe, 54 år, er mor til to voksne børn og har en kæreste, der deler hendes passion for hunde. Hun er uddannet lærer på specialområdet og har arbejdet med børn og unge med særlige behov, også på bosteder for psykisk sårbare unge. Siden 2014 har hun uddannet servicehunde og har mere end 35 års erfaring med træning af hunde samt opdræt af rottweilere og labradorer.
– Men nu har jeg ikke længere rottweilere, indskyder hun. – Jeg har valgt at fokusere på opdræt af labradorer, som vi kan uddanne til servicehunde.
Kombinationen af et mangeårigt arbejde med mennesker med særlige behov samt træning af hunde giver de to kvinder et unikt udgangspunkt for deres virke nu i Team Servicehunden. De brænder for at hjælpe andre, og de ved om nogen, at forholdet mellem mennesker og hunde er og kan noget helt specielt.
Mangel på hunde
Catjas hunde, Dina på tre år, der er en blanding af en boxer og en labrador, og labradorhvalpen Maggie på fem måneder, kræver nu med logrende haler og puffende snuder opmærksomhed og får det fra os alle.
– Maggie skal bruges til opdræt af nye servicehunde, ligesom Tibbe nu også opdrætter labradorer til formålet, siger Catja, og Tibbe tager over:
– Ja, for her under coronanedlukningen er markedet desværre blevet støvsuget for hunde, og vi kan slet ikke få hunde nok til at uddanne til servicehunde. Vi har lige nu 12 modtagere på venteliste – modtagere, som HAR fået bevilget en servicehund som hjælpemiddel.
– Vi har et tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde og på Fyn, som kontakter os, hvis de får hunde ind, der måske kan uddannes til servicehund. Og vi samarbejder også med flere kenneler for at få egnede hunde, men som sagt: Der er stort set ingen hunde til salg lige nu, desværre.
Læs også: Helle og Dan bor sammen med 11 hunde
– Det tager et års tid at uddanne en servicehund, og træningen målrettes den enkelte modtager af hunden. Ikke to har samme behov, og vi skal også miljøtræne hundene i de omgivelser, de skal færdes i, siger Tibbe.
Det betyder bl.a. mange timers kørsel rundtom i hele landet i de to varevogne, som Catja og Tibbe har fået indrettet med bure til forsvarlig transport af hundene. For før en servicehund flytter ind hos sin nye ejer, har den flere gange været på besøg hos vedkommende. Det er altafgørende for Team Servicehunden, at der er et perfekt match mellem de to, når hunden endelig overdrages.
– Og vi slipper ikke vores brugere, selv om de har fået overdraget hunden, indskyder Catja. – Vi holder tæt kontakt, og de ved, at de kan kontakte os døgnet rundt, hvis der skulle være et eller andet i forhold til deres nye liv med en servicehund.
I fængsel hver uge
Mindst tre gange om ugen er det Catja, der kører over Storebæltsbroen til Fyn, for så skal hun og Tibbe i fængsel …
– For halvandet år siden startede vi som de første i Norden et samarbejde med et fængsel, Søbysøgård Fængsel på Fyn, hvor nogle af de indsatte træner servicehunde, fortæller Tibbe. Hun blev inspireret til det samarbejde efter at have set, hvordan organisationen Little Angels i USA hjælper indsatte til at blive resocialiseret takket være ”hunde bag tremmer”.
– Vi har vores gang i den lukkede afdeling, hvor nogle af de indsatte er blevet screenet af kriminalforsorgen som egnede til at træne hunde i fængslets uddannelsesafdeling. Normalt har vi fire hunde i fængslet, men på grund af mangel på hunde er der lige nu kun to, tilføjer hun.
At det blev Søbysøgård Fængsel, skyldes de udendørs arealer, der omgiver fængslet. De er særdeles velegnede til hundetræning, og nogle af de indsatte har sågar bygget en agilitybane til hundene.
Læs også: Søren Ryge: Jeg kan ikke forestille mig et liv uden hund
– Hundene er i fængslet i cirka syv måneder, fra de er otte uger. De indsatte, der har en af vores hunde, bor med hunden i sin celle, hvor de begge er låst inde fra klokken 20 til klokken 8. Derfor lærer den lille hvalp meget hurtigt at besørge på en bakke, hvis den er trængende om natten, og den indsatte tømmer straks bakken. Til gengæld må de om dagen gå ud på det store areal omkring fængslet flere gange om dagen, hvilket ellers ikke er tilladt for indsatte i den lukkede afdeling, fortsætter Tibbe.
– Når vi er i fængslet, er det for at træne de udvalgte indsatte til at træne vores hunde, og det har vi alle stor fornøjelse af. Vores arbejde i fængslet er frivilligt, vi får ingen betaling for det. Vi har dog været så heldige, at en fond har givet en donation til vores arbejde der. Det er vi meget beæret og taknemlige for, da det er en stor støtte til at fortsætte vores frivillige arbejde i fængslet, tilføjer hun. Og hun lægger ikke skjul på, at håbet er, at flere fonde og sponsorer vil støtte projektet.
– Det er virkelig et spændende projekt, for arbejdet med hundene giver jo de indsatte et helt andet syn på mangt og meget, og de får mere selvtillid og udvikler empati. Og der forskes nu fra Syddansk Universitet i projektet for at se, hvad hundene betyder for de indsattes resocialisering, siger Catja med et stort smil.
Efter opholdet i fængslet tilbringer hundene tre-fire måneder hos Tibbe eller Catja, før de overdrages som servicehunde. I den tid trænes hundene målrettet til de enkelte kommende ejere.
Røde veste
Det er nu blevet tid til at hilse på kongepudlen, der stod så majestætisk i indhegningen, da vi ankom. Catja henter den ind i stuen, hvor Dina og Maggie modtager den med logrende haler og snude mod snude, før den får lov til at hilse på os to-benede.
– Jo-Jo er syv måneder. Hun skal ud som servicehund til en autist, når hun er et år, fortæller Tibbe og fortsætter:
– En kongepuddel er en fantastisk hund og særdeles god som servicehund. Det er en meget sensitiv hund, som er mere fokuseret på omgivelserne end på mad.
– Hvor labben (labradoren, red.) er klar til at gå gennem ild og vand for at få mad, siger Catja og ler højlydt.
Når hundene arbejder som servicehunde, er de iført en rød, specialsyet vest, som fortæller, at de er på arbejde og ikke må røres.
– Det er et problem, når andre mennesker i f.eks. et supermarked klapper hunden, fordi den sidder der og ser så sød ud. Der er en grund til, at den hund som den eneste er med i supermarkedet, så folk skal have respekt for servicehunde og holde sig på afstand, understreger Tibbe.
– Når en servicehund er på arbejde, er det på lige fod med en førerhund. Den er trænet til at være meget opmærksom på sit menneske, og hvis den mister fokus, fordi folk taler til den eller rører ved den, kan det i værste fald udløse f.eks. et angstanfald eller et epileptisk anfald hos hundens menneske, fordi hunden bliver forstyrret og derved ikke når at opfange dette.
Læs også: Hunden Tjalfe er færdig med at hærge hjemmet
Udenfor skinner solen, så det er tid til udendørs fotografering. Og vi får selskab af endnu en hund, Tibbes labrador Alma på godt et år, som tålmodigt har siddet i et bur i Tibbes varevogn. Hun er en af Tibbes fire private hunde og bliver også modtaget med glæde af de tre andre hunde.
De fire hunde får veste på, og mens vi går mod marken på den anden side af vejen, fortæller Catja og Tibbe om, hvordan de selv løbende tilegner sig nye færdigheder med hensyn til træning af hunde, og at de naturligvis også følger med i forskning på området.
– Vi er simpelt hen ”på” 24/7, fastslår Catja.
– Ja, for vi vil være de bedste! understreger Tibbe.
Læs også: Anny er gået i hundene
