Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Findes der mon noget bedre end at blive modtaget af en glad, lille hund, der tripper rundt om benene på én, mens dens hale pisker fra side til side af glæde?
Nej, vel?
Det er lige nøjagtigt, hvad der sker på en af Danmarks – for dyreejere – kendte arbejdspladser.
– Ja, vi er flere medarbejdere, der dagligt eller jævnligt har vores hunde med på job, fortæller Bo Demant, der siden oktober sidste år har været ansat som direktør i Maxi Zoo.
Læs også om Grethe, der syr dækkener til internats- og hjemløse hunde
Direktøren er faktisk selv den glade ejer af to vovser.
– Det er en del af kulturen hos os, at man må have sit kæledyr med på jobbet, og jeg nyder personligt godt af meget ofte at have 5-årige Mille og 8-årige Carla med.
Tanken om dyr på jobbet har nærmest altid været en del af Maxi Zoo’s personalepolitik.
– Vi ved jo, hvor vigtige vores kæledyr er for os, og hvis du skal sidde på dit arbejde mange timer hver dag og have dårlig samvittighed over, at din hund er alene derhjemme, så er du efter min bedste overbevisning ikke nogen glad medarbejder. Det handler jo om at have det godt, og jeg tror fuldt og fast på, at glade mennesker skaber gode resultater.
Susanne Larsen er helt enig.
– Både Mini og Alba bliver glade, når de møder deres ”arbejdskolleger” her på kontoret, fortæller deres 59-årige ejer, der er betroet det vigtige hverv at sørge for lønudbetalingen til alle ansatte hver måned.
– Samtlige hunde, der kommer med på kontoret, lærer jo hinanden at kende, og enhver hundeejer ved, at også hunde knytter venskaber på kryds og tværs.
Også Tais er superglad for at kunne have sin lille, firbenede ven med på job.
– Jeg er jo fuldtidsansat og er væk 9-10 timer om dagen, og jeg havde netop fået Malou, da jeg blev ansat her for godt seks år siden. Jeg vidste ikke på forhånd, at man måtte have hund med, men da de fortalte mig det ved jobsamtalen, blev jeg naturligvis både overrasket og meget glad.
Meget glad er også direktørens Mille, for hun har snuset sig frem til, hvor godbidderne er, og vi får tømt vores medbragte beholdning, mens hun og hendes ”søster” Carla følger os pænt tilbage til elevatoren, hvor begge hunde indkasserer et sidste klap og tak for i dag!