Opskrifter

Myslibarer

Mandag, 22. januar 2018af Kristina Marckmann.
Sunde myslibarer til den lille sult med tørrede frugter, mandler, kerner og hvid chokolade.

Ingredienser til myslibarer

(30 stk.)

75 g tørrede abrikoser
50 g tørrede figner
100 g mandler
50 g tranebær
400 g havregryn
50 g græskarkerner
250 g smør
225 g sukker
200 g honning
100 g hvid chokolade
1 spsk. tranebær
1 spsk. græskarkerner

Alternativ til myslibarer: Kiks med sesam

Fremgangsmåde

Hak abrikoser, figner og mandler groft og bland dem med tranebær, havregryn og græskarkerner. Smelt smør, sukker og honning på en pande ved lav varme. Vend havregrynsblandingen i sukkermassen og hæld massen ud i en form på cirka 20 x 30 cm beklædt med bagepapir. Bag myslimassen ved 175˚ varmluft i 25 min. og lad den afkøle let. Skær myslipladen ud i stykker på 3 x 6 cm og lad dem blive helt kolde. Smelt chokoladen over vandbad og dekorér myslibarerne med chokolade og evt. finthakkede græskarkerner og tranebær.