Kiks med sesam
Søde kiks med glasur og sesam er et godt alternativ til kage. Servér dem til kaffen næste gang du får gæster.
Af
af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina Krüger

Annonce
(Ca. 90 stk.)
Det skal du bruge til søde kiks med sesam:
100 g grahamsmel el. fint fuldkornsmel 100 g hvedemel 150 g smør 2 spsk. sesamfrø 100 g sukker Sesamglasur: 50 g sukker ½ dl vand 1 tsk. smør 25 g sesamfrø Prøv også: Kiks med havreklidSådan laver du sesamkiks
Ælt alle ingredienserne sammen. Del dejen i to. Rul hvert stykke dej ud mellem to stykker bagepapir til firkanter på 30 x 30 cm. Træk det øverste stykke bagepapir af og træk bagepapiret med dej over på en bageplade. Kog sukker, vand og smør op i en kasserolle. Tilsæt sesamfrø. Pensl sesamglasuren oven på dejstykkerne. Bag hvert stykke dej 10 min. ved 175°. Træk den færdigbagte store kiks ud på bordet. Skær kiksen ud i mindre stykker, mens den stadig er varm. Brug en god stor kniv og skær kiksen i tern på skrå. Lad sesamkiksene køle af og opbevar dem i en kagedåse. Skal det være lidt mere syndigt? Så prøv disse lækre iskager med kiksAnnonce