Opskrifter

Æbletærte med chokolademarengs

Lørdag, 12. november 2011af Redaktion
Rigtig lækker tærte

(6 pers.)
45 min.

1 færdig tærtedej
4 æbler
50 g tørret abrikoser
50 g mandler
100 g marcipan
60 g chokolade
2 æggehvide
80 g sukker

Beklæd en 24 cm smurt tærteform med dejen og forbag den ved 200º i 15 min. Skær æblerne i små tern og bland med grofthakkede abrikoser og mandler. Riv marcipanen, vend den i æbleblandingen og kom fyldet i tærtebunden. Smelt chokolade over vandbad og lad den afkøle.
Pisk æggehvider stive med sukkeret og vend forsigtigt chokoladen i. Fordel chokolademarengsen over æblefyldet og bag tærten ved 175º i 25 min. Server æbletærten lun med kold cremefraiche.

Madopskrift: Kristina Marckmann

DAMP DINE RÅVARER

Den lille dampboks fra Lékué er fremstillet i 100% silikone og tåler opvaksemaskine. Boksen kan købes i shoppen for 249 kr.

Find flere opskrifter her...
Bagte æbler med brombærcreme
Frugtsalat med ristet marcipan
Æbler i papilotte











Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop