Opskrifter

Canellées

Mandag, 7. juli 2008af X
(12 stk.) 2½ dl sødmælk1 vaniljestang1 æg1 æggeblomme125 g flormelis25 g smeltet smør2 korn groft salt1 spsk. mørk rom50 g hvedemel40 g smør til

(12 stk.)

2½ dl sødmælk
1 vaniljestang
1 æg
1 æggeblomme
125 g flormelis
25 g smeltet smør
2 korn groft salt
1 spsk. mørk rom
50 g hvedemel
40 g smør til pensling af formene
Evt. 1 tsk. stødt kardemomme og/eller reven skal fra en usprøjtet citron el. limefrugt


Bemærk: Du skal også bruge nogle særlige canneléesforme (fås bl.a. i Kunst og Køkkentøj, tlf. 33 13 29 28).

Kog mælk og flækket vaniljestang sammen. Pisk, så vaniljekornene kommer ud i mælken. Når mælken har kogt, afkøles den og vaniljestangen tages op. Pisk æg, æggeblomme og flormelis sammen til en luftig masse. Tilsæt smeltet smør, salt og rom og rør rundt. Rør den afkølede vaniljemælk i. Tilsæt sigtet hvedemel og rør rundt. Stil dejen i køleskabet grundigt tildækket med husholdningsfilm og lad den hvile i hvert fald 1 time, gerne til næste dag. Tilsæt evt. kardemomme eller reven citronskal til dejen. Smelt smør til pensling og sørg for, at alle formene er smurt meget grundigt med smør på indersiden. Fyld hver af formene 2/3 op med dej, og bag dem i en 160° varm ovn i 11/2 time. Når kagerne er færdigbagte, vendes de straks ud af formene. Kagerne falder en smule sammen og smager bedst, når de er helt nybagte, selv om de også kan spises dagen efter. De smager lidt som bagt creme inde i midten.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen