(12 skiver)
Det skal du bruge til formkage med aroniabær:
2 æg
170 g sukker
170 g mel
2 tsk. bagepulver
75 g marcipan
50 g smør
1 dl fløde
125 g aroniabær
Glasur:
100 g flormelis
1 tsk. mandelessens
1 spsk. vand
Tip: Aroniabærrene kan bruges til marmelade og fungerer rigtig godt sammen med æble, blåbær og citron.
Sådan laver du formkage med aroniabær
Pisk æg og sukker luftigt.
Bland mel og bagepulver.
Riv marcipanen og smelt smørret.
Rør melet i æggesnapsen skiftevis med smør og fløde og vend marcipan og aroniabær i dejen.
Kom dejen i en sandkageform beklædt med bagepapir og bag kagen ved 180° i 60 min.
Rør flormelissen med mandelessens og vand til en glat glasur og fordel den over kagen.