Opskrifter

Koøje

Lørdag, 19. januar 2013af Redaktion
Sjove kager til en hyggestund

Ingredienser til koøje

(10 stk.)

Mørdej
180 g hvedemel
80 g smør
40 g sukker
Lidt koldt vand

Top
150 g marcipan
1 æggehvide
1 dl hindbærsyltetøj

Pynt
150 g flormelis
1-2 spsk. kogende vand
1 spsk. kakao

Fremgangsmåde

Bland sukker og hvedemel og hak det kolde smør ud i melet, så det ligner smuldret ost. Saml dejen med koldt vand og lad den hvile 20 min. på køl. Rul dejen ud mellem to stk. bagepapir. Udstik 10 cirkler på ca. 6 cm i diameter. Læg dem på en plade med bagepapir. Forbag dem 10 min. ved 190°. Pisk marcipanen med æggehvide til en glat masse og kom den i sprøjtetylle med rillet tut. Sæt en cirkel 5 mm fra dejcirklernes kant og smør et lag syltetøj på inde i cirklen. Bag kagerne ved 190° i ca. 15 min., til marcipanen er gylden og dejen sprød. Rør lidt hvidt og lidt mørkt glasur. Dekorér de afkølede kager med glasuren, så de ligner koøjne.

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Chokoladekage med kaffecreme
Nødde-mazarintærte

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop