Opskrifter

Milkshake

Tirsdag, 12. februar 2013af Redaktion
Sødt til de søde helt uden sukker. Mad til særlige gæster… diabetes

Ingredienser til milkshake

(2 pers.)

200 g frosne jordbær
1 moden banan
½ vaniljestang
2 dl mælk
2 tsk. Sukrin (se indkøbskurven)
Sugerør

Fremgangsmåde

Skær jordbær og banan i mindre stykker og kom dem i en blender eller en foodprocessor. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom dem i blenderen sammen med mælk og Sukrin. Lad blenderen køre, til blandingen er jævn og ensartet. Smag den til og servér milkshaken i to høje glas med sugerør.

Hvad er Sukrin?

Prøv at bage med Sukrin i stedet for sukker, hvis du forsøger at begrænse sukkerindtaget, men har svært ved at slippe det helt. Sukrin er et 100% naturligt sukkeralkohol, kaldet erythritol, uden tilsætningsstoffer, der udvindes af frugt og majs. Det indeholder ikke kalorier og påvirker derfor heller ikke blodsukkeret. Sukrin smager næsten som almindeligt, hvidt sukker og har den fordel, at det også ligner sukker og derfor både knaser mellem tænderne og giver volumen. Sukrin sælges også i formalet udgav som SukrinMelis, der til forveksling ligner almindeligt flormelis. Begge varianter søder med 75% i forhold til almindeligt sukker, men erstatter sukker og flormelis en til en. Sukrin forhandles i helsekostbutikker og udvalgte Matas-butikker til 69 kr. for 500 g.

Opskrift: Kristina Marckmann



Find flere opskrifter her...
Milkshake med kiwi
Rabarber milkshake

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop