Opskrifter

Nøddeis med nøddecookies

Lørdag, 29. oktober 2011af Redaktion
Skøn isdessert med sprøde cookies

(8 pers.)
35 min. + 3-4 timer til frys

Cookies
75 g nødder
100 g smør
100 g sukker
¾ dl piskefløde
1 spsk. flydende honning
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
75 g hakket, lys chokolade

Is
3 æggeblommer
4 spsk. sukker
2½ dl piskefløde
2½ dl sødmælk
125 g hasselnødder
150 g sukker

Rør smør og sukker blødt og luftigt. Tilsæt fløde, honning, mel, hakkede nødder, bagepulver og hakket, lys chokolade. Afsæt små klatter på bagepapir og tryk lidt flade. Bag ved 150° i 15-20 min. Afkøl.
Smelt 150 g sukker på pande og kom 125 g nødder ved og lad dem karamellisere. Afkøl på olieret bagepapir og knus halvdelen let med hammer eller lignende. Gem resten til pynt.
Is: Pisk æggeblommer og sukker meget luftigt. Varm mælk og fløde op og hæld det over æggemassen. Varm op igen og sluk, når det er 80°. Cremen afkøles let, før det afkølede, knuste nøddekrokant tilsættes. Frys og rør jævnligt eller kør på ismaskine. Serveres med småkagerne og flager af nøddekaramel.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

FESTLIGE KAGER OG DESSERTER

Med Decomax kan du sprøjte lagkager op, lave macaroons og dekorere cupcakes uden brug af sprøjtepose.
Køb pennen i shoppen for 199 kr.

Find flere opskrifter her...
Bagt chokoladecreme med hindbær
Pærer med pæremousse på chokoladebunde
Iskold pære-solbærdrøm






Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop