Opskrifter

Pærer med pæremousse på chokoladebunde

Mandag, 24. oktober 2011af Redaktion
En skøn chokoladedessert

(4-5 pers.)

3-4 pærer
1½ dl vand
3 spsk. sukker
1 stang vanilje
1 dl hvidvin

Mousse
1 blad husblas
1 æg
2 spsk. flormelis
½ dl pærebrændevin el. evt. pærecider
1 dl piskefløde

Chokoladebunde
100 g mørk chokolade el. en blanding af mørk chokolade og orange-chokolade
5 g smør
25 g hakkede nødder

Pynt
Mynte

TIP

Hvis det virker besværligt med pæremousse, kan bundene ganske enkelt lægges sammen med vaniljeis og pærer.

Hak chokoladen og smelt den sammen med smørret i en skål over simrende vandbad eller på ca. 2 min. i mikrobølgeovnen ved lav varme. Pas på chokoladen ikke bliver for varm, så bliver bundene grå. Smør chokoladen ud i et tyndt lag på bagepapir og drys nødder på. Lad det køle af og udstik ca. 8 cm stykker med en form eller glas.
Pærer: Kog vand, sukker og flækket vaniljestang op og tilsæt hvidvinen. Skræl pærerne, skær dem i halve og tag kernehuset ud. Kog dem bløde i ca. 10 min. Lad dem køle af i lagen.
Mousse: Miks en af pærerne med blenderstav eller i food processor. Læg husblassen i blød i koldt vand. Pisk æggeblomme og flormelis lyst. Tilsæt den purerede pære. Varm pærebrændevinen let, tag husblassen op af vandet og smelt den i vinen.
Pisk fløden og kom den i det piskede æg sammen med vinen. Pisk hviden og vend den i. Stil moussen i køleskab.
Anretning: Tag pærerne op af lagen og lad dem dryppe af. Læg en chokoladebund på 4 tallerkener. Skær pærerne i skiver på langs og læg dem ved chokoladen. Skær 2 chokoladebunde over og stik dem ned i moussen.
Chokoladebundene kan gemmes et par dage i en plastboks. Pærerne koges dagen før, og moussen kan stå klar

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere chokoladedesserter her...


Chokoladekage
med lavendel


Bagt chokolade-
creme med hindbær


Chokoladeiscreme
med ananascoulis


Choko-iceshot med
chokolade og æbler










FESTLIGE KAGER OG DESSERTER

Med Decomax kan du sprøjte lagkager op, lave macaroons og dekorere cupcakes uden brug af sprøjtepose.
Køb pennen i shoppen for 199 kr.

Find endnu flere chokoladefristelser her...














Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop