Opskrifter

Fiskesuppe med rouille og frisk fisk

Onsdag, 17. juli 2013af Redaktion
Dåsemad lyder som noget for hunde, men man kan finde glimrende ting på dåse - som fiskesuppen her

Ingredienser til fiskesuppe

(4 pers. - som forret)

1 dåse fransk fiskesuppe
1 dl hvidvin
½ dl piskefløde
250 g frisk, hvid fisk (eller en pose frosne skaldyr)
1 lille glas rouille (se tippet)
Ristet brød
Hvidløg

Bring dåsens indhold i kog og smag til med vin og fløde. Skær fisken i fire stykker og overhæld den med kogende vand. Lad den trække heri i 3 min. og læg den i 4 varme suppetallerkner. Overhæld med rygende varm fiskesuppe og servér med ristet brød, hele overskårne hvidløgsfed til at gnide brødet med og rouille, der kommes i suppen i små skefulde eller smøres på hvidløgsbrødet.

Tip: Kan du ikke finde rouille i dit supermarked, så rør selv en af fintrevet hvidløg, lidt tomatkoncentrat, et nip chili og en god mayonnaise.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Hellefisk med bid i
Kammuslinger på fransk maner

Se galleriet herunder med insiration til lækre supper

Skønne supper