Opskrifter

Kartoffelsuppe med friske krydderurter

Mandag, 30. august 2010af Redaktion
Skøn suppe til de kølige aftener

(4 pers.)

2 løg
500 g bagekartofler
30 g smør
1 tsk. salt
Kværnet peber
1 spsk. (grofthakket) af hveraf disse krydderurter:
Persille, timian, purløg, estragon og merian
1¼ l god hønsebouillon
1 dl madlavningsfløde


Pil løgene, skræl kartoflerne og skær det hele i skiver. Svits løg og kartofler, drysset med salt og peber ca. 10 min. i smørret under låg ved jævn varme. Rør rundt et par gange. Tilsæt krydderurter og bouillon og kog, til grønsagerne er møre, 20-25 min. Purer suppen i foodprocessor eller gnid grønsagerne gennem en grov sigte. Kom suppen tilbage i gryden. Tilsæt fløde, varm den igennem og smag til med salt og peber.
Server suppen med hakkede krydderurter.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petsersen


Find flere supper her...
Suppe med fjordrejer
Gulerods-suppe med grillet peber
Sommertomatsuppe med Melbatoast