Opskrifter

Brændende kærlighed

Torsdag, 29. juli 2010af Redaktion
Klassisk middag på 30 minutter

(2 pers.)
30 min.

500 g kartofler
300 g bacon
3 løg
3 forårsløg
1 spsk. smør
1 dl mælk
1 tsk. groft salt
1 knsp. peber
2 spsk. persille


Skræl kartoflerne og kog dem helt møre i usaltet vand. Skær bacon i 1 cm store tern og steg dem gyldenbrune på en pande uden fedtstof. Hak løgene og snit forårsløgene i ringe og lad dem stege med, indtil de er gyldne. Hæld kogevandet fra kartoflerne og mos dem med smørret. Varm mælken op, rør den i mosen lidt ad gangen og smag til med salt og peber. Vend det ristede bacon, løg og forårsløg i mosen og drys med persille. Server med syltede rødbeder og rugbrød.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Se flere retter her...
Fyldt svinebryst
Kyllingebøffer med kryddersmør
Lammekoteletter med tzatzikikartofler og bønner