(4 pers.)
Det skal du bruge til citrusgrillet fisk med krydrede gulerødder:
4 gulerødder
4 forårsløg
2 tsk. garam masala
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 dl korianderblade
4 stk. filet a 150-200 g
af hvid, fast fisk
Lime-, citron- og appelsinskiver (4 af hver slags)
Tilbehør: Kogte ris og salat
Prøv også: Fisk i butterdej med dildcreme
Sådan gør du
Skræl gulerødderne og skær dem i skrå skiver.
Snit forårsløgene på samme måde.
Steg garam masala i olien i 5-7 min. ved lav varme sammen med forårsløgene og gulerødderne, til gulerødderne er ganske møre, men stadig sprøde.
Kom evt. lidt vand ved.
Tilsæt salt og peber og vend i sidste sekund korianderblade i.
Bag fisken under ovnens grill i 4 min.
Dryp så lidt olie over og drys med salt og peber.
Læg en skive af hver slags citrusfrugt på fiskestykkerne og grill dem i endnu 5 min.
Servér retten med ris og salat
Prøv også: Krebsebisque