Opskrifter

Fad med solskinsgrønsager

Fredag, 3. august 2012af Redaktion
Lækker hovedret uden kød

(2-3 pers. - hovedret for vegetarer)
30 min. + 35 min. i ovnen

2 grønne courgetter
1 gul courgette
1 aubergine
2 løg
1 rød og 1 orange peberfrugt
1 lille bundt timian
Salt og peber
2-3 dl piskefløde

Tilbehør
Salat og groft brød

Skær auberginen i skiver og drys med salt. Skær resten af grønsagerne i skiver eller store tern. Læg de afbørstede auberginer i et fad lagvis med resten af grønsagerne, sæt det i ovnen ved 200° i 10 min. Tag det ud og drys med timian, lidt salt og friskkværnet peber. Hæld fløden ved og stil det i ovnen igen i ca. 35 min., til fløden er lysebrun og grønsagerne møre. Server med salat og groft brød.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Mere mad uden kød...
Vegetariske madpandekager
Vegetargryde med couscous
Vegetarruller med spinat og mangosalat




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop