Opskrifter

Krydderbagte lakse-sommerfugle

Mandag, 5. marts 2012af Redaktion
Giv laksen god smag med peberrod, urter eller tapenade


Peberrodsbagt laks

4 lakse-sommerfugle
1 stykke peberrod på ca. 5 cm eller 1-1½ tsk. wasabi
Salt og peber
4 spsk. flydende honning

Skræl og riv peberroden fint. Fordel den eller wasabi på laksen sammen med salt og peber. Sæt fadet i ovnen ved 175° ca. 10 min. Tag fadet ud og dryp honning over.


Urtebagt laks

4 lakse-sommerfugle
4-5 spsk. hakket persille
4-5 spsk. hakket basilikum
3 spsk. olivenolie
Fintrevet skal af 1 usprøjtet citron
1 fed revet hvidløg
Salt og peber

Bland alle ingredienser og klap det på laksen, så det bliver liggende. Sæt fadet i ovnen ved 175° ca. 10 min.


Tapenadebagt laks

4 lakse-sommerfugle
100 g sorte oliven uden sten
1 lille potte basilikum
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
Salt og peber

Miks med stavblender oliven, basilikum, olivenolie og hvidløg og smag til med salt og peber. Bred blandingen ud over laksen og sæt den i ovnen 10 min. ved 175°.



Lakse-sommerfugle

Beregn 1 lakseschnitzel uden ben til hver. Læg laksen på et bræt med skindsiden nedad og skær skindet fra. Skær schnitzlerne næsten igennem på langs og bred dem ud. Læg dem i et smurt, ildfast fad.


Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Byd på lækker laks...


Gravet laksetatar


Laksesuppe med
chili og ingefær