Opskrifter

Limemarineret skinkesnitsel

Mandag, 14. februar 2011af Redaktion
Skøn middag til 2 personer

(2 pers.)

2 skinkesnitsler ca. 1 cm tykke (alternativt koteletter, der så skal stege lidt længere)
2 usprøjtede limefrugter
1 fed hvidløg
2 kviste timian
Havsalt i sprøde flager
Friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie
200 g selleriknold (renset)
100 g blegselleri
1 dl bredbladede persilleblade
1 spsk. kapers

Tilbehør
Kogt blanding af ris og vilde ris

Bank skinkesnitslerne meget flade. Riv den ene limefrugt fint og pres saften af den. Gnid den revne skal, fintrevet hvidløg, hakkede timianblade, salt og peber ind i kødet. Lad det trække i 15 min., mens tilbehøret ordnes. Kog halvdelen af selleriknolden til mos og skær resten til i størrelse som spilleterninger, der koges i 1 min. i saltet vand. Skær blegsellerien i tynde, lange strimler og vend i pureret sellerimos med tern af selleri og hakket bred persille, drys med kapers. Steg skinkesnitslerne på grillpande ca. 3 min. på hver side ved meget høj varme. Grillsteg den anden lime i to halve og server med salat og risblanding.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


KØB CITRONER DER HOLDER

De citronformede skåle, lavet af keramiker Hanne Bertelsen, kan købes til hhv. 135 kr. og 330 kr. i Familie Journals shop - se her

Find flere opskrifter her...
Flerfarvet citrussalat med mynte
Kyllingefilet med citron-courgettecouscous
Citronsorbet





Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop