Opskrifter

Skinkeruller med svampe

Tirsdag, 14. januar 2014af Redaktion
Server nemme ruller til aften

Ingredienser til skinkeruller med svampe

(3 pers.)

250 g blandede svampe
1 løg
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
1 tsk. frisk rosmarin
1 tsk. frisk timian
½ tsk. salt
1 knsp. peber
1 spsk. rasp
100 g feta
3 skinkeschnitzler
3 skiver lufttørret skinke
1 spsk. olie
1 dl fløde

Tilbehør
Dampede kartofler og gulerødder

Fremgangsmåde til skinkeruller med svampe

Rens svampene, skær dem i mindre stykker og hak løg og hvidløg. Svits svampe, løg og hvidløg gyldne i olien, tilsæt timian, rosmarin, salt, peber og rasp og smuldr fetaen i. Bank schnitzlerne flade og læg en skefuld af svampeblandingen på hver. Rul schnitzlerne sammen og vikl skinken omkring. Brun rullerne i olien og læg dem i et ovnfast fad. Rør fløden i resten af svampeblandingen og kom den over rullerne. Steg rullerne færdige i ovnen ved 190° i 25 min. og servér med kogte kartofler og dampede gulerødder.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Chili con carne
Mørbrad tonnato med ratatouille


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop