Opskrifter

Tykkam i karry

Fredag, 27. april 2012af Redaktion
Tykkam er et herligt let fedtmarmoret stykke kød, som hører til i den billige ende. Her simrer det mørt med indonesisk sauce og kokosmælk

(6 pers.)

Ca. 1¼ kg snøret tykkam af ungkvæg (bl.a. Rema 1000)
2-3 mellemstore løg
3 fed hvidløg
3 spsk. olie
2-3 tsk. karry
1 pose Wok sauce lemongrass (Go-Tan)
1 dåse kokosmælk light
2-3 æbler
Salt og peber

Tilbehør
Løse ris, gulerødder eller bønner

Gnid kødet med salt og peber. Pil og hak løg og hvidløg. Brun kødet i en gryde i olie og tag det op. Svits løg, hvidløg og karry 4-5 min. ved jævn varme. Hæld wok sauce og kokosmælk ved og læg kødet i gryden. Lad det simre omkring 2 timer (prøv med en kødnål), til det er mørt, vend det nogle gange. Skær æblerne i små stykker og kog dem med ca. 10 min. Smag saucen til med salt og peber.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

EN NY KØKKENREVOLUTION

Lékué dampboksen damper pasta, ris, gryderetter og supper hurtigt og nemt i mikroovnen. Et perfekt alternativ til gryderne. Boksen kan købes her

Find flere opskrifter her...
Sprængt oksebryst i peberrodssovs
Kalvesteg med svampeflødesovs
Kapersbøffer med rødbedesalat








Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop