Opskrifter

Vinterkrydret ribbensteg

Mandag, 19. december 2011af Redaktion
Lækker ret til julefrokosten

(4-5 pers.)

Godt 1 kg ribbensteg
1 tsk. fennikelfrø
1½ tsk. knust ingefær
Ca. 2 tsk. salt


Se først efter om sværen er ridset helt ned til kødet. Knus fenniklen i morter og bland den med ingefær. Fordel krydderblandingen mellem sværene, det skal så langt ned som muligt, så der er plads til saltet, som fordeles mellem sværene efter krydderierne. Læg stegen i en lille bradepande og sæt den i øverste halvdel af en kold ovn. Beregn en stegetid på ca. 1½ time ved 200° og eventuel ved 250° til sidst, så sværen bliver rigtig sprød.

Jordskoksalat med nødder

(4-5 pers.)

300 g jordskokker
2 røde æbler
3-4 spsk. olivenolie
1 spsk. mild vineddike (sherry eller hindbær)
25 g usaltede pistacie- el. valnødder
Salt, groftkværnet peber
Hakket persille og purløg


Læg jordskokkerne i blød i koldt vand ½ time og skrub dem rene eller skræl dem. Giv dem et kort opkog i vand, salt og citronsaft og hæld dem i en sigte. Skær dem i skiver. Skær æblerne med skal i strimler. Bland æbler og jordskokker med olivenolie, vineddike, salt og peber og lad det trække en times tid. Pynt med persille, purløg og hakkede nødder.

Æblesvesker

200 g svesker
1 dl ufiltreret æblemost
Revet skal af 1 usprøjtet citron

Giv sveskerne et opkog i æblemosten og køl dem af i væden. Bland dem med citronskal.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Flere retter til julefrokosten...


Sennepssild med
karse


Marineret oksebryst


Andeleverpostej










DEN IDEELLE SPRINGFORM

En ideel springform til bagning og nedfrysning. Formen slipper let, er 100% tæt og bestandig overfor skrammer. Formen fås i shoppen for 269 kr.

Få tjek på al julemaden her...

Gå ikke glip af årets julekalender - præmier for over 75.000 kr.










Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop