Puks brevkasse: Jeg vandt i lotteriet…

En læser deltager i snakken om familie-titler. Hun har nemlig et lotteri-barn, fordi de passer så godt sammen, at det føles som at have vundet i lotteriet. 
Af
af Puk Elgård. Foto: PantherMedia

Da jeg begyndte at komme sammen med min mand for små ni år siden, var hans datter to år. Vi klikkede med det samme – og gør det stadig.

Derfor har jeg nu et lotteri-barn, for jeg synes, vi begge har vundet i lotteriet, fordi vi er så glade for hinanden, så det synes jeg passede bedre for os.

Og tusind tak for din skønne brevkasse, som jeg ligesom så mange andre læser som det første i bladet.

Line

Kære Line

Bonusbarn, papbarn, stedbarn, plastikbarn. Kært barn har som bekendt mange navne.

Lotteribarn, den var ny. Det er fint og dejligt.

Tillykke med at have vundet i lotteriet.

Varme hilsner fra Puk

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.