Hjælp - min mor gemmer alt muligt skrald

Jeg er bekymret for min mor. Hun er over 80 og bor alene, efter min far døde for nogle år siden, men hun klarer sig godt nok.

Min mor har altid haft svært ved at smide ud og gemmer selv det mærkeligste affald, fordi hun tænker, at hun kan bruge det en dag. Tomme dåser, rugbrødsposer og kiksepakker, alt muligt.

Forleden fandt jeg mindst 10 sprayflasker, der har indeholdt rengøringsmiddel, og da jeg spurgte, hvad i alverden hun ville med dem, sagde hun, at hun kunne bruge dem til at sprøjte insektmiddel eller vand på planterne.

Ting hober sig op, og derudover køber hun de mærkeligste ting på Den Blå Avis og i genbrugsbutikker.

Jeg er virkelig bekymret for ophobningen af ting, og hun bliver meget sur, hvis jeg påpeger det, og beder mig om ikke at blande sig. Det er hendes hjem og hendes liv.

Men hun er heller ikke så god til at gøre rent længere, hvilket de mange ting ikke hjælper på.

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal få det stoppet. Hver gang, hun kommer på besøg hos mig eller mine søskende, har hun tommer plastikbøtter med som gave. Jeg smider dem direkte i skraldespanden, mens hun ser det, og siger: ”Mor, du skal ikke komme med affald her”. Så forsvarer hun sit valg og siger, at det ikke er affald, men noget der kan bruges.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Mine søskende bor længere væk og ser hende ikke så tit, og det virker ikke, som om det interesserer dem, at der er plastik og ting overalt.

Skal jeg simpelthen bare tømme det hele og køre det væk, selv om hun bliver sur, og så håbe på tilgivelse?

Aj, jeg synes ikke, du bare skal køre det hele væk, mens hun står og ser helt ulykkeligt til. Det ville nærmest være et overgreb.

De ting, hvor dumme de end er, betyder noget for hende. Jeg tror også, det betyder noget for hende at gå på jagt efter tingene. Når hun leder på DBA og i genbrugsforretningen, er det ikke utænkeligt, at hun får en lille dopaminudladning i belønningscenteret i hjernen, hvis hun føler, hun gør et kup. Så hun er måske nærmest ude i en lille afhængighed, og så kan man ikke bare stoppe fra den ene dag til den anden.

Hvis I virkelig vil problemet til livs, skal der lægges en plan, hvor hun selv kan følge med. Nu ved jeg ikke præcis, hvor omfattende samleriet er, men hvis det f.eks. udgør en brandfare, er I nødt til at handle på det. Så ville jeg måske stille med en myndighedsperson, der kan fortælle din mor, at det er farligt for hende at bo på den måde, og så stille og roligt få sorteret i tingene.

Men hvis samleriet er, så hun kan bo og leve uden sundhedsfare, og det ”bare er skabe og skuffer”, der er proppede til randen, ville jeg nok vælge at lade hende have den last, og så se, om du indimellem kan skovle lidt ud.

Jeg tror, det er meget svært at overbevise hende om, at hun skal leve sit liv anderledes nu, og især fordi det virker, som om hun finder glæde i at gå på jagt og samle sammen.

Din mor er også barn af en anden tid. En tid, hvor man ikke bare smed ud. Det kan også spille ind.

Jeg synes, det er fint nok, at du siger fra, når hun vil give dig plastikbøtter i gave. Det er ok at sætte grænser og fortælle hende, at du ikke vil have det i dit eget hus. Men din mor har en begrænset tid på denne jord, og hun har brug for at finde glæde i sit liv, så hvis hendes vane ikke er alt for omfattende og bare irriterer dig, så lad det passere. Du skal ikke bo med tomme plastiksprayflasker, men din mor kan godt lide det.

Kan I finde en mellemvej og nyde den tid, I har sammen?