Melodi Grand Prix-Sissal går efter den intense følelse

Så går det løs med Eurovision Song Contest i Münchenstein, Schweiz. Færøskfødte Sissal, der lyder det fulde navn Sissal Jóhanna Norðberg Niclasen, skal forsvare de rød-hvide farver med sangen ”Hallucination”, som hun har skrevet i samarbejde med Malthe Johansen, Chris Chordz, Line Spangsberg, Marcus Winther-John og svenskerne Linnea Deb og Melanie Wehbe. Inden hun kan deltage i finalen lørdag 17. maj, skal hun dog klare sig helskindet gennem semifinalen torsdag 15. maj.

Hvad tænker du om dine chancer i ugens konkurrence?

– Jeg har en god mavefornemmelse og vurderer, at min sang absolut har mulighed for at havne i finalen. Og det vil i sig selv være en sejr for mig, hvis det lykkes at sikre Danmark en finaleplads efter alt for mange år i kulden. Men jeg er også bevidst om, at vi skal arbejde med den røde tråd i vores sceneshow og have fokus på både visuelle effekter, påklædning og dans. Det hele skal gå op i en højere enhed og understrege tekstens indhold. Sangen handler om en forelskelse, der er så intens, at det føles som en hallucination. Og det er i høj grad en følelse, jeg selv kender til. Jeg er en ”alt eller intet”-type, når det kommer til kærlighed. Tiltrækningen, energien og kemien skal være til stede i rigelige mængder med det samme.

Hvad kan du fortælle om det tøj, du skal optræde i?

​– Jeg kan afsløre så meget, at der bliver et tøjskifte undervejs, hvor farverne i min påklædning skifter fra sort og hvid til kongeblå. Derudover indgår der et mønster af diamanter, som er et symbol på hallucinationen.

Den dragt, du havde på til Melodi Grand Prix, er blevet diskuteret!

​– Ja, eller rettere er der blevet talt om min krop. Og når nogle har sagt, at det var modigt af mig at stille op i noget tøj, der fremhævede min krop, har jeg faktisk ikke kunnet forstå, at det skulle være modigt. Jeg er overrasket over, at det vækker sådan en opmærksomhed at stille sig op med en stor, stærk og sund krop som min. Men det siger noget om, hvor lidt variation folk er vant til i mediebilledet. Og jeg er glad for at kunne bidrage til at udvide feltet lidt.

Hvordan kom du med i det danske Melodi Grand Prix?

​​– Jeg deltog i en sangskrivercamp, hvor opgaven var at skrive Melodi Grand Prix-sange til andre kunstnere. Her skrev jeg ”Hallucination”, og jeg syntes, den havde vinderpotentiale. Så jeg valgte at spørge, om jeg kunne få sangen selv og sende den ind til konkurrencen. DR kunne godt lide den og sagde ja til at indgå et samarbejde med mig om at videreudvikle på den.

Hvem inspirerer dig?

​– Musikverdenens store divaer. Kvinder som Lady Gaga, Beyoncé, Madonna og Cher har på hver deres måde gjort op med normer, blæst på regler og stået ved, hvem de var. På den danske scene er jeg glad for Medina og andre, der arbejder med elektronisk dansemusik. Og så ser jeg generelt op til kvinder, der formår at kombinere rollen som mor med et arbejde i musikbranchen.

Hvordan har det føltes at møde Eurovision-fankulturen?

​– Jeg vidste selvfølgelig godt, at den fandtes. Og alle de fans, jeg har mødt, har været søde, rare og respektfulde. Men man skal være parat til at arbejde på højtryk. Og jeg har været grundigt træt, når jeg er blevet interviewet af fanmedier i tre en halv time i træk. Når jeg har været i Stockholm, Amsterdam og andre byer for at slå et slag for min sang, har der ikke bare stået fans klar ved spillestedet, men også foran mit hotel. Jeg skal give meget af mig selv, men først og fremmest er det heldigvis både sjovt og bekræftende.