Schmilka ved Elben: Tag på bæredygtig naturferie i Tyskland

”Nächste Stopp Scmilka-Hirschmühle” skratter højttaleren, og få minutter senere ruller toget ind ved et ubemandet trinbræt midt i det maleriske bjerglandskab.

Ude på perronen følger vi tre andre passagerer ned ad en lille sti til floden og den lille færge Lena, der har ventet på toget. To minutter senere har vi krydset Elben og går i land i økolandsbyen Schmilka. Sikke en ankomst …

Den lille klump huse malet med æblegrøn, smørgul med rødt bindingsværk og lysegrå med tårn og rødt tegltag lyser op mod baggrunden af skovklædte bjerge. I forgrunden ligger en blank, olivengrøn flod. Som taget fra et eventyr af Brødrene Grimm. En tidslmme fra forrige århundrede. En romantisk drøm.

Dårlig dækning med vilje

Bio- und Nationalpark­­­refugium Schmilka er drevet af et ønske om gennemført bæredygtighed og om at give den 400 år gamle landsby nyt liv som outdoor- og wellnessparadis.

En vandmølle fra 1665 maler det mel, bageriet bruger til sit brød, mens øllet brygges efter 500 år gamle teknikker. Der er ganske vist wi-fi enkelte steder, men man skal vide hvor. Og det er virkelig svært at finde ordentlig mobildækning.

Hele herligheden spreder sig på østsiden af Elben i Nationalpark Sächisches Schweiz. Vi er få hundrede meter fra grænsen til Tjekkiet, godt 50 kilometer sydøst for Dresden og 250 kilometer syd for Berlin i den tyske delstat Sachsen.

Landsbyen blev grundlagt af tjekkiske skovhuggere i 1582, og for omkring 200 år siden begyndte udviklingen til feriested. Som den nu er igen.

Der er 60 huse i alt. Værelser, feriehuse og -lejligheder findes altså ikke i samme bygning som f.eks. reception og restaurant, men er fordelt rundt i landsbyen.

Altså tjekker vi ind i den centrale reception i Haus Grenzeck (lige frem fra færgelejet) og går derefter de fem minutter til Villa Wahlfrieden i en stor gammel have ned mod Elben.

Bohemestil og naturlatex

Den jorbærisfarvede villa med store balkoner i sirligt udskåret træ er opført i slutningen af 1800-tallet, gennem­renoveret for nylig og bærer i dag betegnelsen "Boutique & Designhotel" med otte individuelt indrettede værelser.

Vi bor f.eks. i La Petite i fransk bohemestil, mens naboværelset Taj Mahal er en bid af Indien. Hotellet har tilhørt en jordomrejsende, der altid havde souvenirs med hjem.

Da huset blev renoveret, var det uden at gå på kompromis med miljø og bæredygtighed. F.eks. er der reduceret elektromagnetisk stråling i værelserne, sengene er med naturlatex og malingen økologisk.

Morgenmaden spiser vi hos naboen Hotel Helvetia – en udsøgt buffet udelukkende med økologisk frugt og grønt, ost, æg, charcuteri og nybagt brød fra biobageriet. Det er også her, vi spiser middag. Vegansk, vegetarisk eller lokal husmandskost. Men altid økologisk.

Yoga og saunagus

Schmilka tilbyder et dagligt aktivitetsprogram – f.eks. yoga, skovbadning, vandre- og kanoture, saunagus og rundvisning i bageri og bryggeri. Vi prøver lidt af det hele.

En morgen har jeg meldt mig til yoga med Annegret Herschel, lokal yogainstruktør, og finder mig selv sammen med seks andre gæster i et yoga­lokale med udsigt over Elben på Bio-Hotel Helvetia.

Det orange savsmuldstapet virker lidt fodformet, 1970’er-agtigt. Og man skal være skrap til tysk for at følge med i instruktørens filosofi om at finde sin kerne og have et smil på læben. Det er en meget blid, meditativ form for yoga.

Så er det en mere intens oplevelse at være til saunagus i badehuset, der spreder sig over Mühlenhof, Biergarten og den gamle vandmølle.

Her tager Schmilkas egen heilpraktiker Norbert Schützer imod med en fortælling om alle de urter, han selv har samlet og nu skal bruge i saunaritualet. Igen på tysk.

Og så er det ellers ind i den finske sauna, hvor han i rollen som gusmester udfører sine ritualer med æteriske olier på glohede sten. Hvirvler de varme aromatiske aromaer rundt med sit håndklæde og får os til at slappe helt af.

Perfekt vandretur

De nok allerbedste aktiviteter findes i nationalparkens dramatiske bjerglandskab, der rejser sig bag Schmilka.

Her gælder det blot om at snøre vandreskoene, fylde madpakke og rigeligt med vand i rygsækken og begive sig af sted på en bid af parkens 400 kilometer markerede vandreruter.

Da vi en formiddag sætter kurs mod Schrammstein-klippen nord for hotellet, erfarer jeg, hvordan stierne går over i trapper – hundredvis af trin hugget ind i den bløde sandsten engang i 1800-tallet.

Og belønnes til gengæld af 180 graders panoramaudsigt fra toppen i 392 meters højde ned over Elben og over mod andre besynderligt formede toppe.

Vi ender vandreturen ved landevejen Zahnsgrund og tager lokalbus 252 tilbage – gratis med det rabatkort Gästekarte, der følger med opholdet i Schmilka.