Opskrifter

Roulade med hjemmelavet hindbær-rabarbermousse

Fredag, 21. maj 2021Opdateret 20. majAf Line Holt Nielsen Foto: Maria Fabricius Tegner
Denne klassiske roulade er fyldt med en skøn mousse lavet på hindbær, rabarber og hvid chokolade. Mums!
35 min
8 personer
Roulade
4 æg
75 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
75 g kartoffelmel
1½ spsk. sukker til drys
Hindbær-rabarbermousse
150 g rabarber
150 g hindbær
60 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
80 g hvid chokolade
3 dl piskefløde
Pynt
Friske bær til pynt
Frisk mynte til pynt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 210°.
  2. Del æggene i blommer og hvider, og pisk hviderne stive. Tilsæt sukker, imens der fortsat piskes.
  3. Rør æggeblommer og vaniljesukker i. Sigt kartoffelmel i dejen, og vend den sammen.
  4. Bred dejen ud på en bradepande med bagepapir (ca. 30 x 40 cm), og bag kagebunden i 8-10 minutter.
  5. Tag bunden ud af ovnen, drys et tyndt lag sukker over, og læg et stykke bagepapir ovenpå.
  6. Vend kagen på hovedet, og træk forsigtigt bagepapiret af undersiden. Lad bunden afkøle i 5-7 minutter, før du lægger fyld på.
  7. Hindbær-rabarbermousse Skær rabarber i tynde skiver, og vend dem med hindbær, sukker og vaniljesukker.
  8. Lad det simre i en lille gryde under låg i 12-15 minutter.
  9. Mos bærmassen med en gaffel, til den er ensartet, og smelt grofthakket hvid chokolade deri. Stil det køligt.
  10. Pisk fløden til skum, og vend den med afkølet bærkompot.
  11. Smør blandingen på kagebunden, og rul den sammen som en roulade.
  12. Servér rouladen med friske bær og mynteblade.