Traditionen tro: Pinsen og dens historie

”Kirken har fødselsdag, og det har den jo, og det er i dag …”

Sådan er der vist ikke mange pinsegudstjenester, der hverken starter, slutter eller noget midtimellem. Men det burde de måske. Pinsen er nemlig intet mindre end kirkens fødselsdag.

Her kom Helligånden til jorden. Helligånden, der som bekendt udgør det tredje ben i treenigheden, er formidleren mellem Gud og mennesker og er oftest afbilledet som en due.

Helligånden gav disciplene evnen til at tale og forstå alle sprog, så de på den måde nemmere kunne udbrede det kristne budskab. Det blev begyndelsen på de kristne fællesskaber, menighederne, som kirken i dag danner rammen om. Derfor markerer pinsen kirkens fødselsdag.

Dog forholder det sig ikke, som når resten af os fylder år, hvor det praktisk nok altid finder sted på den samme dato. Her vil det for dem, der i forvejen har svært ved at huske fødselsdage, være et sandt helvede at være på lykønskningskort med kirken. For pinsen, og dermed kirkens fødselsdag, rykker frem og tilbage i kalenderen år for år.

Fuldmåne og pinsesol

Ordet pinse kommer af græsk og betyder halvtredsindstyvende. Det skyldes, at pinsen altid falder 50 dage efter påsken og i øvrigt 10 dage efter Kristi Himmelfart. Pinsen afhænger altså af, hvornår påsken falder det pågældende år.

Og hvad afgør så, hvornår det er påske? Jo, det ligger til gengæld helt fast. Påskedag ligger hvert år ”på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.”

Det er vist meget heldigt, det ikke er sådan, vi regner alle fødselsdage ud.

Sikkert er det, at pinsen, i hvert fald rent kalendermæssigt, kommer med det sene forår og den begyndende sommer. Måske derfor opstod udtrykket ”at se pinsesolen danse,” som er en mulighed for dem, der enten står rigtig tidligt op eller alternativt går meget sent i seng.

Skikken stammer fra midten af 1800-tallet og er udelukkende dansk, nærmere bestemt københavnsk. Den tager nemlig sin begyndelse på Frederiksberg Bakke, som man efter sigende søgte mod, når byen lukkede ned, og morgenen var lige rundt om hjørnet.

I en artikel i ”Illustreret Tidende” fra 1866 beskrev en journalist, hvordan flokke af særligt unge mennesker stod samlet på den københavnske bakke netop for at betragte solen stå op.

Seværdigt sommertøj

Samtidig markerede højtiden også et garderobeskift, det såkaldte pinsesnit. Her fik kvinderne fra de mere velstillede familier syet sommerkjoler specielt til højtiden, ligesom det var her, stråhatten blev taget i brug.

I takt med at det blev muligt at købe konfektionstøj, bredte skikken sig også til de lavere samfundslag, og de nye skrud blev stolt vist frem, når familierne drog på pinseskovtur, som var en anden fast tradition.

For københavnere gik udflugten til Dyrehaven ved Bakken i Jægersborg, mens man andre steder i landet formentlig har søgt mod den lokale park.

Her nød man selvfølgelig en medbragt madkurv – eller forhåbentlig først og fremmest dens indhold – inden den stod på fest og fejring af årstidernes skifte.

Af samme grund plukkede man bøgegrene med hjem, som kunne pynte i de små lejligheder og minde om, at sommeren var på vej. I dag pynter især kirkerne stadig op med grønt i pinsen som et symbol på liv, vækst og den tid, der er på vej.

Prinsens pinseløb

Traditioner klinger for mange af os af noget gammelt, måske ovenikøbet med flere hundrede eller tusinde år på bagen, men det behøver vel egentlig ikke være tilfældet? For når noget har fundet sted i mere end et år i træk, ja, så er det vel egentlig en tradition?

Ofte ved vi ikke første gang, vi foretager os noget, at vi er ved at løbe på en ny tradition, som vil præge årene fremadrettet.

Sådan var det også, da daværende kronprins Frederik i 2018 i anledning af sin 50-års fødselsdag besluttede sig for at tage på en række løbeture med danskerne under det, der fik titlen ”Royal Run.” Det skulle foregå 2. pinsedag og markere kronprinsens store interesse for sport.

Når valget netop faldt på den helligdag, handlede det nok hverken om Helligånden, fuldmåne eller bøgegrene, men derimod om at 2. pinsedag tilbage i 2018 markerede begyndelsen på kronprinsens runde fødselsdagsuge, som altså blev løbet i gang på denne helligdag.

At dette skulle blive en fast tradition, som i år finder sted for syvende og nok ikke sidste gang (2020 blev sprunget over pga. coronanedlukningen, red.), var der ingen, der vidste dengang.

Men opbakningen var altså så stor, at pinsetraditionen nu finder sted 2. pinsedag.