Psykoterapeuten: Vi er nødt til at gøre os umage med kærligheden

Allerede fra en meget tidlig alder kopierer de små forældrenes gøren og laden. De vil tale i telefon ligesom mor og far, de vil selv tage sko på eller låse hoveddøren op. Alt sammen handlinger de ser os voksne udføre, og som de nu selv med iver kaster sig ud i.

Sådan forholder det sig også i høj grad, når det gælder kærlighedsmønstre. Det fortæller den 51-årige psykoterapeut, forfatter og vært på podcasten, ”Gaslight”, Christina Copty.

– Der findes mange måder, hvorpå man ubevidst kommer til at føre nogle mønstre med sig videre. Derfor er man som kærlighedssøgende nødt til at være bevidst om sit eget tilknytningsmønster fra barndommen, for det præger, hvordan du som voksen giver din kærlighed videre.

Christinas tredje bog, ”Kærlighedsklar”, som hun netop er udkommet med, fokuserer på, hvordan vores tidlige tilknytningsmønstre præger vores søgen efter en partner.

Ringe i vandet

Christina er oprindeligt uddannet i arabisk sprog og kultur fra Københavns Universitet, og i mange år arbejdede hun for FN, hvor hun varetog forløb for traumeramte børn og unge. Efterfølgende vendte hun hjem, uddannede sig til psykoterapeut, og siden 2008 har hun beskæftiget sig med parforhold og destruktive relationer.

Selv om det kan lyde som lidt af et skift, centrerer det i høj grad om det samme, nemlig børns bedste.

– Altså, jeg ved godt, det kommer til at lyde helt vildt frelst, men jeg er enormt optaget af, hvordan vi giver vores børn en tryg opvækst, hvordan vi former dem til at kunne begå sig i verden og samtidig have nogle forventninger, både til sig selv og sin egen adfærd, men også til andre.

– Det kræver, at vi som forældre rent faktisk går ind og kigger på: Hvad er mit tilknytningsmønster? Hvordan giver jeg min kærlighed videre? Kommer den med betingelser? Kommer den med trusler? De her mønstre handler jo ikke ”kun” om, hvordan vi præger vores egne børn, men også om, hvad de giver videre til andre mennesker.

Først mig, så dig

Helt forsimplet ønsker Christina sig mere kærlighed i verden, og det håber hun, ”Kærlighedsklar” kan bidrage til.

Bogen er inddelt i fire afsnit, hvor det første handler om at forstå sit eget kærlighedsmønster, men også om at finde kærligheden til sig selv. Det er nemlig først her, vi reelt er i stand til at indgå i en relation:

– Hvis ikke du elsker dig selv, ved du ikke, hvordan det føles at skulle elskes af en anden. Altså hvis ikke jeg kan mærke, hvor mine grænser går, hvordan jeg respekterer mig selv og generelt tager min væren i verden alvorligt, så kan jeg heller ikke genkende det, når der faktisk er en, der elsker mig. Så kommer det i stedet til at handle om at blive reddet fra en ensomhed.

Hvis ens partner på den måde vælges ud fra en higen efter ikke at være alene, bliver relationen ekstra sårbar. Den ensomhed, man er flygtet fra, kan dukke op, så snart ens partner vender blikket væk, og det fører nemt til jalousi, som hurtigt kan give et dårligt selvværd, forklarer Christina.

Derfor er det ifølge hende vigtigt, at vi investerer både tid, energi og refleksion i at blive klogere på os selv, for først herefter ved vi, hvem vi reelt har brug for.

Et hul i universet

Selv har hun ikke haft den største succes med kærligheden, det indrømmer hun gerne.

– Jeg har haft nogle blinde vinkler, både i forhold til mig selv og de mønstre, jeg har slæbt med mig, men også i forhold til de mennesker, jeg har hengivet mig til.

Dog har en af relationerne givet hende datteren, Sofya, som i dag er voksen, og som Christina er enormt stolt af.

Lige nu er Christinas status som single selvvalgt. Både tiden og energien er i høj grad blevet lagt hos hendes far, som længe var været syg, og som for ganske nylig gik bort.

– Det har ligesom skabt et hul i universet, som jeg på en eller anden måde skal lande i. Men jeg tror, de fleste mennesker har en længsel efter tosomhed, også selv om man er velsignet med gode venner, familie og måske endda børn. Vi har brug for det menneske, der er ”vores”, som giver os den tryghed, der gør, at vi bedre kan læne os tilbage i livet og forvente at blive favnet.

Historisk mange singler

På trods af det næsten selvfølgelige behov for tosomhed er antallet af danske singler lige nu historisk højt, og det er der, ifølge Christina, flere grunde til.

Helt lavpraktisk er vi ikke længere økonomisk afhængige af en partner, men kan derimod klare os selv. Derudover er datingkulturen de senere år blevet mere og mere digital, og det skal vi lære at navigere i.

Og så har du sikkert på et tidspunkt enten selv sagt eller fået fortalt, at ”du er da også så kræsen.” Men faktisk forholder det sig lige omvendt, forklarer Christina. Vi skal nemlig være kræsne, rigtig kræsne. Og vi skal stille krav.

– Det nytter ikke noget bare at kaste et stort net ud og så se, hvem man kan hive i land. Vi er nødt til at gøre os umage og forholde os til: Hvad er ideelt for mig? Ikke en jeg sætter op på en piedestal, men en, der vil passe til mig. For hvis du ikke må være kræsen, så kan du jo tage hvem som helst.

Kemi eller kærlighed?

Helt konkret skal vi lave lister. En over, hvad vi kræver af en partner og omvendt en over, hvad vi ikke vil acceptere, ligesom Christina i sin bog guider til udarbejdelsen af en såkaldt personlighedsprofil.

Hvis det umiddelbart klinger ”forkert” og måske endda lidt overfladisk i dine ører, er det måske, fordi vi altid har lært, at romantiske relationer først og fremmest handler om kemi.

– Det her med kemi, det kan vi ikke altid stole på, for kemi og kærlighed er faktisk ikke det samme. Kemi er noget, nervesystemet genkender, fra da vi var små, helt små. Her lærer vi, at den særlige, kemiske sammensætning, vi får fra vores forældre, det er kærlighed. Så når vi går ud og møder det, føles det næsten som at komme hjem.

Der er nemlig noget om det, bekræfter Christina, når vi taler om, at kvinder i høj grad vælger mænd, der minder om deres fædre, ligesom mænd omvendt også vælger kvinder, der minder om deres mødre.

– Det er der heller ikke noget i vejen med, hvis man har haft en tryg opvækst med forældre, som har respekteret en og sat grænser. Men hvis man har et utrygt kærlighedsmønster og mærker kemi, så kan man ikke stole på det.

Skæbnevenner på sigt

Det kræver altså både selvdisciplin og struktur at bryde med sit kærlighedsmønster og efterfølgende finde den rette livsledsager. En skæbneven, om man vil. Lige bortset fra, forklarer Christina, at skæbnevenner ikke er noget, man er, når man mødes.

– Men man kan blive det med tiden.

Et oplagt spørgsmål står tilbage: Hvis man fra begyndelsen snævrer sit felt af kandidater så meget ind med både lister og en personlighedsprofil, risikerer man så ikke at udelukke en hel masse godt?

– Jo, man kan sige, du skal jo kun finde én, konstaterer Christina med et smil.