Barn med diagnoser: Hvorfor får vi ikke tilskud til høretelefoner?

Mit barnebarn har nogle diagnoser, som gør, at han er meget følsom over for larm og lyde.

Vi har derfor søgt kommunen om hjælp til nogle hovedtelefoner, som lukker al unødig støj ude.

Det har de givet afslag på og kaldt det et forbrugsgode.

Det forstår vi ikke. Vi søger jo kun om det, fordi drengen har nogle diagnoser. Så hvorfor er det ikke et hjælpemiddel?

Jeg forstår godt, at I er forvirrede over afslaget. Først og fremmest kan man godt få hjælp til forbrugsgoder, når udgiften til anskaffelsen er over 500 kr.

Kriterierne for bevilling af enten et hjælpemiddel eller et forbrugsgode er derudover et af følgende kriterier:

1) At hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.

2) At hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

3) At hjælpemidlet er nødvendigt for, at ansøgeren kan udøve et erhverv.

Kodeordet er væsentligt. Spørgsmålet om, hvorvidt kravet om væsentlighed er opfyldt, fastlægges ud fra en konkret, samlet vurdering af hjælpemidlets eller forbrugsgodets betydning for at kunne afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse.

Et ”forbrugsgode” er defineret som et produkt, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Der kan ikke ydes støtte til forbrugsgoder, som er udbredte, og som normalt indgår i sædvanligt indbo. Hvilke forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, ændres løbende i takt med den almindelige samfundsudvikling.

Når produktets udbredelse skal vurderes, skal det undersøges, om det forhandles bredt i landet, om det forhandles i almindelige tilgængelige butikker, og om man kan købe produktet i hele landet.

Jeg vil tro, at støjreducerende hovedtelefoner er et eksempel på et produkt, som er så udbredt, at det ikke længere er specialfremstillet til mennesker med handicap.