Grethe er 83 og frivillig indenfor krolf

120 ældre fra hele Østjylland, i alderen slut 60’erne til start 90’erne, er samlet til krolfstævne på plænen i Hammel, nord for Aarhus, og alle er de på kram med den 83-årige krolf-formand Grethe Bjerre.

– Det giver en stor tilfredshed at gøre noget for andre mennesker. Engang skulle jeg overbevise en flok ældre om, at de skulle have en krolfbane hos dem, og de vidste ikke, hvad det var. Mens jeg talte, kunne jeg simpelthen se, hvordan øjnene tændte hos dem. Den fornemmelse, det giver, det er alt, jeg behøver.

På banen med rollator

Navnet krolf er en sammenblanding af sportsgrenene kroket og golf, og det er naturligt nok ganske sigende for spillet og dets indhold. Det udfolder sig på en bane med 12 huller, som det så gælder om at gennemføre med færrest mulige slag.

Det lyder jo umiddelbart som noget, vi kender fra golf, men i krolf er hullerne for det første færre, og så er de desuden tættere på hinanden. Derudover er krolfkøllerne af en anden tykkelse, som umiddelbart leder tankerne over på kroket.

– Du får på mange måder det samme spil som i golf, men du skal ikke gå nær så langt, og derfor kan alle også være med, fortæller Grethe, mens hun udpeger enkelte, som faktisk har deres rollator med rundt på banen.

Det var Grethes bror og svigerinde, som er bosiddende i Sønderjylland, hvor krolf i mange år har været stort, der for godt og vel 20 år siden introducerede sporten for Grethe og hendes mand.

Dengang havde Østjylland, hvor Grethe er opvokset og endnu bosiddende, ikke skyggen af en krolfklub, men det fik de kort efter, og i dag er området det mest krolf-aktive i hele landet.

En, to, 50 klubber

Æren for det tilfalder selvfølgelig Grethe. Gennem store dele af sit voksenliv har hun været frivillig inden for badminton under DGI, og da pensionisttilværelsen nærmede sig, og fysikken desuden ikke længere tillod hende at spille, trak hun sig tilbage. Men ikke for at finde strikketøjet frem.

– Jeg kunne godt tænke mig at starte krolf op, sagde Grethe til den daværende direktør for DGI Østjylland. Det vidste han selvfølgelig ikke, hvad var, og det var egentlig heller ikke så vigtigt. Det vigtige var, at vi manglede noget, der henvendte sig til den ældre målgruppe, og på den her måde fik vi dem ud at bevæge sig i den friske luft – sammen.

Grethe fik opbakning, men det var ikke nok for hende med en lokal klub til eget forbrug så at sige. Næh, for der skulle jo også være nogen at spille mod regionalt, og de regionale vindere skulle også have nogen at spille mod.

– Det handler ikke kun om samvær og frisk luft. De ældre vil også konkurrere. De vil ikke bare gå og spille mod hinanden internt, så jeg fik stablet nogle stævner og en holdturnering på benene.

Selv gætter hun på, at hun har grundlagt i omegnen af 200 krolfklubber og de første 50 blot i løbet af det første år.

På banen for at vinde

Blandt de mange stævnedeltagere er ægteparret Bente og Mogens Grænse på henholdsvis 67 og 71 år. Sammen med resten af deres lokale klub har de taget turen fra Tilst for at spille om de eftertragtede pladser til supertræffet, som afvikles senere på sæsonen.

– For os handler det nok to tredjedele om hyggen og en tredjedel om spillet, men altså, vi går på banen for at vinde, det er klart, fortæller Bente Grænse.

Og det gør ægteparret tilsyneladende ofte, altså vinder. I hvert fald har de begge flere gange deltaget i Danmarksmesterskaberne i krolf, og det skal de igen i år. Faktisk, fortæller de, var der nær indtruffet en ægteskabelig krise, da Mogens var den eneste af dem, der i år havde kvalificeret sig.

– Så måtte Bente jo være kommet med som min caddie, griner Mogens, men så ”galt” gik det heldigvis ikke.

Livslang konkurrence

For nylig kvalificerede også hun sig til DM, og idyllen i det 47 år lange ægteskab blev dermed genoprettet.

– Og i alle 47 år har vi konkurreret mod hinanden, fortæller Bente, som ærgrer sig over, at det endnu aldrig er lykkes hende at slå sin mand i minigolf.

Krolf træner de sammen fire gange om ugen, men inden det blev en realitet, var det bowling, der fyldte deres liv. Med alderen blev kuglen dog for tung, og krolf viste sig at være det ideelle spil for parret, som fortæller, at træningen altid afsluttes med kaffe og småkager i den lokale klub.

Det hører sig til, er de enige om.

Oldemor med power

Selv om de mørke skyer hænger over banen i Hammel, er der ingen, der umiddelbart lader sig mærke med dem. Tværtimod sender flokken af gråhårede, kasketklædte og solbrændte ældre spændte blikke mod chefen for det hele.

– Sætter hun os ikke snart i gang? lyder det fra spillerne, der tålmodigt afventer Grethes signal.

Så kommer det. Det, man umiddelbart ville tro, var lyden af en fløjte, der blev pustet i, er derimod lyden af Grethe, der pifter en hel krolfbane i gang. Og ingen er i tvivl. Der er nemlig power bag den 83-årige kvindes pift.

Mens hun stadig passede sit job som advokatsekretær, stod aftener og weekender på arbejde i foreningerne, dengang i forbindelse med badminton, og det var noget, der undrede kollegerne.

– I ved ikke, hvad I går slip af, sagde jeg altid, når de skulle hjem, og jeg skulle til stævne i Grindsted.

– Når jeg har været ude i en landsby og starte krolf op, så ved jeg, når jeg kører hjem, at der går 15-20 ældre rundt og spiller mod hinanden, er sammen og bevæger sig i den friske luft. De afholder julefrokoster og fællesspisninger i deres nye klub, men inden, jeg kom, sad de måske bare hjemme i lænestolen.

Den dag, jeg dør …

Grethe har tre børn og syv børnebørn, og så er hun for ganske nylig blevet oldemor for første gang, så det er altså ikke, fordi hun ikke har noget at give sig til.

– Dem bruger jeg selvfølgelig også tid med, og jeg læser også bøger og strikker, men jeg har masser af energi. Jeg føler mig ikke som en på 83, men jeg tænker da sommetider: Gad vide, hvad jeg skal lave, når jeg bliver gammel.

– Den dag, jeg dør, kan jeg da sige, at jeg gjorde en forskel. Eller jeg kan selvfølgelig ikke, griner Grethe og tilføjer: – Men nogen kan da sige det.

Hun påstår, at hun så småt er ved at trappe lidt ned. Alligevel stråler varmen ud af hende, som hun sidder der i sin store havestol og spejder ud over de mange krolfspillere, der jubler og ærgres, krammer og uddeler highfives, mens de med eller uden rollator sammen går fra hul til hul.

– Helt ærligt, hvor skulle jeg kunne nyde mit otium bedre end lige her?