Hjælp, mine (gamle) forældre vil skilles

Min mor og far har besluttet at flytte hver for sig, og det synes jeg er mærkeligt.

De mødte hinanden som ganske unge og har boet sammen i omkring 30 år, og nu hvor alle vi børn er flyttet hjemmefra, vil de pludselig ikke bo sammen mere. De er ikke uvenner, men min mor vil tættere på sin familie i Jylland, og min far vil fortsat bo i det område, hvor de bor nu.

Er de i en form for sen panikalder?

Kan jeg overbevise dem om, at de skal blive sammen, og at de er i gang med at træffe en helt forkert beslutning?

For det synes jeg, de er. Det er jo totalt tåbeligt at gå fra hinanden nu og bryde et hjem op, som har fungeret i mange, mange år. Vores barndomshjem. Nu vil de sælge og bo separat, men fortsat besøge hinanden.

Hvor gak er det lige? To huslejer. To husholdninger? To biler?

Jeg fatter det ikke. Hvad skal jeg gøre? Kan de komme til fornuft?

Jeg forstår ikke helt, hvorfor du synes, det er din beslutning, hvordan din mor og far skal bo?

Jeg forstår heller ikke, hvorfor du mener, du er mere fornuftig end dem, eller hvorfor du synes, de er gak?

Jeg synes, det lyder som to mennesker, der har erkendt, at de har forskellige ønsker for den sidste del af deres liv og som ovenikøbet har mod til at følge egne drømme. Jeg synes, du skal hylde dem i stedet for at skælde dem ud.

Det er fantastisk, at de ikke er uvenner, og at de i al fordragelighed kan respektere hinanden og fortsat ses.

Jeg ser ikke tåbelighed eller senpanik. Jeg ser to modne mennesker, som er en inspiration. Og hvis ormen i din frustration hedder afsked med dit barndomshjem, så forstår jeg godt, det kan være sorgfuldt, men den sorg må du nok forsøge at forlige dig med. Du er flyttet. Du er voksen, og de kan ikke blive boende for din skyld.