Min mand og jeg er gået på pension inden for de seneste par år, og sidste år valgte vi at sælge vores store hus, hvor vi har boet i rigtig mange år. Vi har købt en praktisk andelsbolig og har fået et rigtig pænt overskud efter salget af huset.
Og de penge er nu årsag til mange diskussioner mellem min mand og mig. Han har en efter min mening underlig holdning til, hvordan de penge skal bruges.
Jeg synes, at vi til en begyndelse skulle give hvert af vores børn det beløb, man har lov at give skattefrit hvert år, omkring 70.000.
Vi har en søn og en datter. Sønnen klarer sig godt, datteren har været lidt mere uheldig på forskellige områder og har en dårlig økonomi. Men min mand synes, at hun selv har dummet sig, så hvorfor skulle vi nu hjælpe hende?
Han sidder og ruger over de penge! Han er begyndt at købe aktier og værdipapirer, hvilket han aldrig har beskæftiget sig med før, og nu er det næsten en besættelse. Hver dag sidder han med næsen i computeren og følger sine investeringer.
Han vil gerne bruge penge på dyre ferier – hvis det er et sted, hvor han kan spille golf. Og han mente også, vi havde brug for en ny flot bil, mens han for eksempel er for nærig til at tage en taxa, hvis vi har været til middag hos nogle venner og fået vin. Det er jo nemmere, at jeg kører hjem.
Dyrere gaver til børn og vores barnebarn kan det heller ikke blive til, ligesom han slet ikke vil høre tale om at invitere vores datter med på ferie. Han synes også, at vi kan købe de billigste madvarer og gerne det, som er tæt på sidste salgsdato.
Vi har haft et kæmpe skænderi, hvor jeg påpegede, at det lige så meget er mine penge. Så tillod han sig sige, at det jo er ham, der har tjent det meste.
Det er også korrekt, for vi har altid haft en aftale om, at jeg skulle være på deltid, da børnene var små og tage mig af det herhjemme. Men derfor synes jeg jo ikke, at han alene kan disponere over overskuddet fra huset.
Vores venner og vores søn er efterhånden trætte af at høre om aktiekurser og udbytte. Og er der kurser, som er gået nedad, kan han være i sort humør i flere dage.
Det er, som om de penge er blevet en besættelse for ham. Jeg aner efterhånden ikke, hvad jeg skal stille op. Og jeg kan ikke få ham til at forklare, hvorfor pengene bare skal stå der, i stedet for at vi begge to kan få glæde af dem.
Sur kone
Sommetider kommer jeg til kort, når det gælder regler og lovgivning. Og jeg må indrømme, at jeg ikke aner, hvordan de penge skal fordeles mellem jer, men jeg vil da foreslå, at du tager en tur i banken (alene i første omgang) og lige taler med jeres rådgiver for at høre, om det virkelig bare er din mand, der kan bestemme over de penge. Det er vigtigt at kende fakta.
Hvordan er han ellers at være gift med, din mand? Har han altid været egenrådig og dominerende? Hvad plejer du at gøre, når der opstår uenigheder? Trækker du dig bare? Det virker ikke, som om I har så meget erfaring med at sætte jer ned og tale om tingene?
Jeg tror, du er nødt til at trække i arbejdstøjet her. Give ham mere modstand end sædvanligt og få nogle økonomikyndige til at kigge på jeres situation.
Du må også gøre op med dig selv, hvor vigtig en sag de penge er for dig. Hvis de er meget vigtige, så kæmp og stå op for din ret. Det kræver vilje, og det kræver styrke, men alternativet er ikke godt.
Hvis du kommer til at hade ham for det, så er jeres fremtid sammen ikke god. Du må få ham til at forstå, at den måde, han agerer på, nu betyder meget for jeres ægteskab. Det kan måske få ham til at vågne op. Du er ikke mindre værd end ham.
Mange hilsner fra Puk
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.