Mandelkage med blommer
Saftig mandelkage med sødmefulde blommer og sprøde mandler – en skøn sensommerkage, der passer perfekt til kaffen.
Af
Gitte Heidi Rasmussen Foto: Columbus Leth

45 min
12 personer
Mandelkage med blommer:
150 g smør
225 g sukker
4 æg
75 g mandelmel
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
300 g blommer
75 g mandler
½ dl rørsukker
Flormelis
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 160°.
- Smelt smørret i en gryde.
- Pisk sukker og æg til en luftig æggemasse med en elpisker.
- Rør mandel-mel i, og sigt hvedemel og bagepulver i dejen, og rør det sammen.
- Vend det smeltede smør i dejen, og hæld dejen i en smurt springform (Ø 24 cm).
- Skær blommerne i grove både.
- Hak mandlerne groft, og vend dem og blommer i rørsukker.
- Hæld det hele over kagen.
- Sæt kagen i ovnen, og bag den i ca. 45 minutter ved 160°.
- Tjek, om kagen er færdigbagt ved at stikke en strikkepind eller en gaffel ned i den.
- Afkøl kagen på en rist.
- Drys med flormelis, og servér evt. med flødeskum eller cremefraiche.