Skal jeg tilbyde min venindes eks en bolig?

Hvad gør man, når man er flink - og ens venindes giftige eks ikke kan finde en bolig, og man faktisk står med en tom etage i sit hus?
Af
Puk Elgård
tegning af hus
Jeg har plads til ham, men ikke lyst ...
Illustration: Birgitte Ahlmann
Annonce

Kære Puk

Jeg har et vennepar, som jeg har kendt i over 20 år. I de år er der sket meget, og særligt kvinden og jeg er ganske tætte. Vores mænd kender også hinanden, men er slet ikke lige så tætte som vi to kvinder.

For tre år siden gik jeg fra min mand. Det var en voldsom skilsmisse, og jeg havde svært ved at komme ud af forholdet, som på mange måder var giftigt. I den periode hjælp min veninde mig meget, og jeg skylder hende alt, for hun forstod virkelig min situation, for hendes mand er ret lig min eks.

Nu er min veninde så ved at forlade sin mand. Jeg føler hendes smerte og det pres, hun står i, og jeg støtter så godt, jeg kan.

Min veninde har været skrevet op til andelslejligheder hele sit liv, og nu hvor de skal sælge hus, kan hun nemt få noget andet at bo i, mens hendes mand har ikke de samme muligheder.

Hans fremtid ser svær ud, og nu kommer vi frem til sagens kerne: Jeg bor i en villa - med en tom lejlighed på 1. sal. Vores børn har boet i den, men de er flyttet, og nu ligger det lidt i luften, at min venindes mand kan flytte derind.

Jeg kan dog mærke, at hele mit system bliver udfordret bare ved tanken. Manden minder på så mange måder om min eks, og bare tanken om at have en mand af den type i huset giver mig koldsved. Men jeg vil jo også gerne hjælpe.

Ingen af dem har spurgt direkte, men når min veninde taler om, at hun er bange for, hvad der skal ske med eksen, der ikke har noget sted at bo, ved jeg godt, at vi begge tænker på den tomme lejlighed.

Men bare jeg skriver om det, får jeg ondt i maven. Hvordan skal jeg dog navigere i det her? Jeg har altid levet efter, at man skal hjælpe, hvor man kan, men lige i denne sag synes jeg, det er meget svært.

Hvad gør jeg? Skal jeg bare lade ham flytte ind, og så går det vel. Han er jo ikke min mand.

J

Kære J.

Til lykke til jer to kvinder med, at I er kommet ud af et giftigt ægteskab. Det kræver meget, og nu kan I begge se frem til at leve livet uden at blive domineret af en giftig ægtefælle.

Det er den fremtid, I to skal se ind i sammen. Forestil dig, at din venindes eks bor på din første sal, og hun kommer og besøger dig. Skal I så sidde musestille nede hos dig og hele tiden være bange for, at han dukker op?

Det bliver et nej tak.

Er man først ude af et nedbrydende forhold, skal man ikke lade døren stå på klem på den måde. I ville aldrig kunne slappe af. Og når du reagerer sådan ved bare at skrive om det, skal du på ingen måde ofre dit eget liv og din egen ro, fordi han ikke har et sted at bo. Det finder han. Hvis du gerne vil hjælpe, så hjælp ham med at lede efter en bolig. Der er hjemmesider med akutboliger, og der er måske også hjælp at hente hos kommunen, hvis han slet ikke kan finde noget.

Du og din veninde har hjulpet hinanden med at blive frie. Godt klaret. Det virker måske umiddelbart som en hjælp, hvis du lader eksen flytte ind, men på sigt er det ingen hjælp for hverken dig eller din veninde.

Kap de sidste bånd. Det vil gøre jer begge godt. I har fortjent fuld frihed. Hold sammen.

Jeg hepper på jer.

Mange hilsner fra Puk

Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.