Traditionen tro: Kalenderlyset og dets historie

To ting er sikre i december: For det første er det svært at besøge et dansk hjem i julemåneden uden at støde på et kalenderlys. For det andet skal man tage det pågældende lys’ datoangivelse med et ordentligt gran salt.

Det forholder sig nemlig meget ofte sådan, at et kalenderlys enten halter gevaldigt efter rent datomæssigt og måske aldrig når ned til selve juleaften, eller alternativt når julen uger før den klassiske kalender.

Sidstnævnte kræver ikke andet end blot en uopmærksom adventssøndag, hvor lyset får lov at stå at brænde, og pludselig kom julen, før vi anede det.

Nedtællings-kartoflen

Tendensen med at tælle ned, eller op om man vil, fra 1. december og frem til juleaftensdag kom ikke med kalenderlyset.

I begyndelsen af 1900-tallet kunne man finde på at dekorere en kartoffel i papir og tilføje øjne, næse og mund. Til sidst blev den udsmykket med 24 tændstikker, så man på den måde kunne fjerne en hver eneste dag frem mod den 24.

Selv om det umiddelbart ikke lyder som et tiltag, der vinder på æstetikken, var det måske til gengæld nemmere at holde styr på end et kalenderlys, hvor flammen og dermed stearinen nemt løber fra en.

Det første klassiske kalenderlys kan spores tilbage til 1920’erne og er dermed kun godt og vel 100 år gammelt. Dengang lavede man selv sit nedtællingslys ved brug af et almindeligt, hvidt stearinlys og en sort tusch.

Med 23 skarpe streger blev det til 24 mindre felter, et til hver dag frem mod juleaftensdag, som altså dag for dag skulle brænde ned, helt, som vi kender det.

I 1935 blev kalenderlyset for første gang offentligt omtalt, nemlig i bogen ”Smaa Fester – glade Gæster” af Lis Byrdal:

"En idé til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tuschcirkler, som man kan lægge farver imellem, hvis man vil. Den dag lyset brænder ud, er det jul – og træet tændes."

Det rigtige lys

Kalenderlyset blev dog mere professionaliseret, da den danske virksomhed Asp Holmblad i 1942 designede, producerede og solgte det første officielle kalenderlys, og i dag er det vist et fåtal, der kan bryste sig af hjemmelavede kalenderlys.

Dengang gav Asp Holmblad lyset titlen ”Jakobs lyset” med reference til Jakobsstigen, som englene tilsyneladende klatrede på. Dog fangede den brede befolkning ikke den reference, og få år efter skiftede lyset navn til ”No 1”.

En titel, det fortsat bærer i dag, hvor det endnu er i produktion. Faktisk er der siden lysets tilblivelse for 83 år siden blevet solgt mere end 10 millioner af lige netop denne type kalenderlys.

Der skulle dog gå yderligere nogle år, før traditionen blev mere almindeligt udbredt. Først da 2. verdenskrig sluttede, og stearin igen blev tilgængeligt, vandt kalenderlyset indpas hos den brede befolkning.

Noget, der har varet ved.

Batteridrevet hygge

I dag skal vi ikke kaste mange blikke på telefoner, computerskærme, ovne eller gps’er for at være helt klar over både, hvad klokken er, og hvilken dato vi har. Med tiden er kalenderlyset altså i langt højere grad blevet en hyggespreder end en praktisk foranstaltning.

Selv om det originale design fra 1942 fortsat har sin berettigelse, er der i dag et utal af spillere på markedet, og det så traditionsrige lys fås nu i lige den variant, man måtte ønske sig.

De senere år er endnu et element dog blevet tilføjet til det udbredte lys’ historie, nemlig LED-kalenderlyset. Dette er batteridrevet og dermed særlig egnet til astmatikere, allergikere eller andre, der måtte have gavn af et optimalt indeklima.

Foruden de sundhedsmæssige fordele må man med en vis sikkerhed antage, at der sker færre ulykker med en kunstig flamme, om end den form for hygge er noget, mange i så fald skal vænne sig til.

Kilder: Frederikssundmuseum.dk / christmastree.dk / sonderskov.dk / asp-holmblad.dk