Traditionen tro: Julens småkager og deres historie

Måske fordi julens primære måltider er både tunge og temmelig fedtholdige, er julens sædvanlige sukkersnacks som kontrast nogle små, delikate hapsere i form af konfekt, æbleskiver og ikke mindst de velduftende og krydrede småkager.

Og de er mange. Klejner, danske såvel som norske, pebernødder, vaniljekranse, brunkager, finskbrød, specier, fedtebrød, julemandens knapper, svenske chokoladebrød, ingefærsmåkager, spiralsmåkager, orangestænger, honningsnitter, jødekager …

Og formentlig en masse, masse flere.

En pebret spise

Hvor nogle af dem har hundredvis af år på bagen, kom andre, som det i øvrigt gør sig gældende for en række juletraditioner, med 2. verdenskrig.

I 2019 kiggede DR nærmere på danskernes præferencer inden for netop julegodter, og her snupper småkagerne (selvfølgelig) fire ud af fem pladser på top fem, men altså ikke førstepladsen. Den vender vi tilbage til.

På fjerde- og femtepladsen optræder henholdsvis brunkage og pebernød, som da også er blandt de mest almindelige julesmåkager.

Pebernødden er oprindeligt en tysk opfindelse, og den første danske opskrift kan spores tilbage til 1703. Det gør den samtidig til den næstældste julesmåkage, kun overgået af klejnen, som stammer fra middelalderen.

Dengang var pebernødden en reel delikatesse, fuld af krydderier, som var forbeholdt samfundets overklasse. Der er dog langt fra datidens eksklusive, dyrt krydrede kage til de masseproducerede, røde plastemballager med flere hundrede styks, som mange tyr til i dag.

Siden skal det spises

Tredjepladsen hopper undersøgelsen elegant henover, for der er nemlig tale om en delt andenplads mellem vaniljekransen og noget så overraskende som kransekagen, der ikke i klassisk forstand forbindes med julen, men i højere grad med nytåret.

Vaniljekransen er derimod en klassiker inden for julesmåkager, og faktisk vandt den indpas i de danske hjem nogenlunde samtidig med juletræet, og det er nok ikke helt tilfældigt.

Dengang var juletræspynten nemlig i allerhøjeste grad til for at blive fortæret, og med sin klassiske cirkelform er vaniljekransen noget nemmere at få et fint, rødt silkebånd igennem end en pebernød, jødekage eller for den sags skyld et stykke kransekage.

Den alsidige, runde kage er rent faktisk dansk, og i dag er den ovenikøbet blevet en eksportvare, som sælges i store dele af verden.

Skabt i nød

På førstepladsen blandt danskernes yndlingsjulegodter ses som nævnt ikke nogen småkage, men der er højt til loftet i Traditionen Tro, så den sniger sig med.

Det drejer sig nemlig om havregrynskuglen. Navnet i sig selv lægger ikke op til, at denne skulle ligge nummer et på nogens liste over yndlingsspise, tværtimod. Historien bag er da heller ikke videre opløftende, for havregrynskuglen blev skabt i nød, nemlig under besættelsen og dennes påtvungne sparsommelighed.

Da fødevareknapheden ikke tillod almindelige danskere varer som chokolade, kakao og krydderier, var julesmåkager i disse år svære at trylle frem. Desuden ønskede de fleste at spare på ovnen, som var dyr at have i gang.

En blanding af kakaoerstatning, kaffeerstatning, melis smør og naturligvis havregryn udgjorde således besættelsestidens julelækkeri, havregrynskuglen; rullet i erstatningsvarer og ganske ubagt.

Kilder: www.dr.dk / lex.dk