Barn med adhd? Sådan får I en hyggelig og rolig juleaften

Juleaften – og ikke mindst juleaftensdag – kan føles uendelig at komme igennem, når man er barn.

Børn med adhd er forskellige og reagerer ikke nødvendigvis på de samme stressfaktorer, men for de fleste vil nedtællingen til dansen om juletræet og julegaverne være en ekstra stor udfordring.

Børnene skal vente, være tålmodige, sidde stille og kan have svært ved at forestille sig, hvad dagen vil bringe.

Den lange ventedag løser familier med adhd på forskellig vis, fortæller psykolog og adhd-ekspert Lene Straarup, der er aktuel med "ADHD-bogen for forældre".

– Især familier med mindre børn vælger at holde juleaften hjemme og om eftermiddagen. Så bliver det på børnenes præmisser, da de tidligt får udløst spændingen, og de kan blive puttet i ordentlig tid, så de ikke bliver overtrætte.

Når de yngste er faldet i søvn, kan de voksne (og ældre søskende) holde en rolig "voksenjuleaften" og have et større overskud, end de måske ville have haft, hvis hele familien var samlet.

Er det et større barn, der har adhd, skal han eller hun selvfølgelig senere i seng, og så kan familien indrette sig på flere måder, ifølge Lene Straarup.

Her får du psykologens 7 bedste råd til en hyggelig og rolig juleaften.

1. Vær praktisk gris dagen før

– Juleaften og timerne op til er ofte meget travle og fulde af forberedelser til især julemiddagen.

Derfor kan det være en god idé, hvis I forældre flytter så meget madlavning som muligt til den 23. december, så I den 24. har hænderne fri til at lave noget sammen med jeres børn.

I kan også vinde tid ved at dække bordet den 23. december og stege anden, så den blot skal varmes op den 24.

Det skal ikke være sådan, at de voksne bruger hele juleaftensdag med ryggen til børnene – for julen handler om at være sammen.

Og en del børn med adhd har svært ved at beskæftige sig selv.

Mange børn gider godt være med mor og far i køkkenet en stund, men børn med adhd er ikke kendt for at have en lang tålmodighed.

Så at tro, at I bare kan hygge jer sammen i køkkenet, går nok ikke.

2. Læg en køreplan for dagen

– Det er en god idé at udforme en klar køreplan for, hvordan den 24. skal spænde af.

Det giver ro i maven og overblik for alle.

Tag et stort stykke papir, og skriv (eller tegn, hvis det er til mindre børn), hvad der præcist skal ske, og i hvilken rækkefølge – fra I står op, til det bliver aften.

Sæt gerne klokkeslæt på planen, og hæng den et sted, hvor alle kan se den og evt. krydse af på den.

Jeres aktiviteter og gøremål kan være alt fra at åbne julekalender, lege inde/ude, gå i kirke, tage på et lille julebesøg, spille på iPad i et bestemt tidsrum, folde servietter, spille et spil eller se en film sammen.

At vide, hvad der skal ske, er meget hjælpsomt og beroligende for de små, urolige sjæle.

Det er vigtigt, at køreplanen for dagen og aftenen er realistisk og ikke for ambitiøs, så den ikke skrider.

Det giver uro og frustration, når der sker noget, barnet ikke er forberedt på.

Skift mellem aktiviteter er i forvejen en udfordring for børn med adhd.

Grundig planlægning er også med til, at de voksne i familien kan bevare roen og forblive ustressede.

3. Brænd krudt af – og husk også roen

– Mange børn med adhd har uro i kroppen og i hovedet. For at få afløb for uroen på en god måde skal der den 24. december være plads til f.eks. en rask gåtur, en cykeltur, hop på trampolinen eller en gang fodbold i haven.

Står aktiviteten i dagsplanen, minimerer det også den brok, der ofte vil komme fra børnene over at skulle gå en tur – for så er det bare sådan, det er!

Det er ikke forbudt at tage en pause med en skærm i løbet af dagen. Det får pulsen ned og kan også være en dejlig aflastning for jer forældre, der så kan slappe af eller få noget fra hånden.

Husk at skrive spilletider ind i jeres dagsplan.

4. Bryd med traditionerne – og find fred med det

– Måske har I i familien tradition for, at man skal skiftes til at pakke julegaver op, eller at alle må vælge en julesang, som I skal synge rundt om træet.

Den slags traditioner og ritualer trækker dog spændingen alt for meget ud for børn med adhd. De taber opmærksomheden, bliver urolige og afbryder.

Derfor er det en god idé at aftale, at I f.eks. kun synger første vers af alle salmer, og at I ikke synger for mange.

På samme måde er det klogt at have retningslinjer for gaveudpakningen, så den ikke opleves som kaotisk og overvældende for børnene.

Små adhd-hjerner er ikke gearede til at vente på tur, gå rundt om juletræet i lang tid eller synge sange, barnet ikke kender.

Skriv derfor også ind i jeres plan, hvad der skal ske rundt om træet, til gaveudpakningen osv.

5. Spis i børnenes tempo

– I nogle familier bliver julemiddagen trukket ud i det uendelige: De voksne skal have flere portioner, og der skal skåles, skiftes mellem retter og ledes efter mandlen.

Det magter børn med adhd ikke at deltage i, så det kan være klogt at forberede sig på, at middagen skal foregå i deres tempo og efter deres behov.

Det kan I nemt gøre, hvis I er derhjemme og kun er sammen med jeres egne børn.

Er I sammen med f.eks. bedsteforældre, fætre og kusiner, kan det være godt at forventningsafstemme i god tid – og måske endda skrive planen for middagen ned.

I kan f.eks. aftale, at børnene må gå fra bordet efter én portion og så spille computer eller lege en leg sammen – og derefter komme tilbage til bordet til desserten.

6. Stå ikke stejlt på sengetiden – og slap af første juledag

– Juleaften har typisk en kadence. Når gaverne er pakket op, og I har kigget på dem og fået godter, opstår der et naturligt hul til at sige godnat og putte børnene.

Børn, der har brug for at kende deres sengetid, kan kigge på jeres dagsplan, hvor tidspunktet kan stå.

Overvej også, hvor meget selskabelighed I kan holde til første juledag.

Børn med adhd har brændt rigtig meget energi af den 24. december. De har ventet, fulgt regler og anstrengt sig for at passe ind.

De vil rigtig gerne det hele på den rigtige måde, men det har en pris.

Så måske er juledag en dag, hvor I skal blive hjemme, puste ud og hygge med gaver i nattøj.

7. Vær dit barns ambassadør

– Forældre til et barn med adhd kan komme til at rette på det og prøve at få det til at passe ind, men det er meget vigtigt at sige, at børn med adhd er, som de skal være!

Tænk på dig selv som dit barns ambassadør.

Du kender dit barn – og det er din opgave at passe på det og skærme det.

Det gælder også til jul, hvor mange kan have en mening om, hvordan barnet skal være og opføre sig.

Der kan være en bedstefar, der løfter det ene øjenbryn, hvis barnet reagerer på noget, der bliver for meget for det, eller en moster, der siger fra, fordi I gør tingene på en anden måde, end hun ville have gjort.

Børn, der hele tiden får at vide, at de skal gøre noget andet end det, de gør, føler sig forkerte og kan udvikle lavt selvværd.

Det skal vi undgå.

Derfor kan det være godt at forventningsafstemme med evt. julegæster og sige:

"For at vores familie kan have en god juleaften, har vi valgt at gøre tingene på en særlig måde. Det er sådan, vi passer bedst på vores børn lige nu."