


Godnathistorier skal være rolige.
De skal kunne få barnet til at falde ned, slappe af og glide ind i søvnen – og drømmene.
Det kan ”Vejs ende”.
Og når den lille bog så samtidig indeholder små, fine vers og tilsidst en sang, der kan tilgås med en QR-kode, så er den historiefortællende børnebogsdebutant Knud Romer kommet i mål.
Hans ”ABC” med John Kørner for nogle år siden var mere kunstbaseret end børneegnet, men med denne billedbog rammer han de mindre børn godt.
Den får ⭐⭐⭐⭐⭐


I en verden, hvor alle er lidt bange for, om en krig er lige om hjørnet, er det rettidig omhu at lade børn få et indblik i den seneste store krig i verden.
Det er en bog, der er egnet både til samtaler i hjemmet – og til samtaler i skolen. Den er rigt illustreret med små og store tekststykker og kan læses af både unge og ældre.
Den får ⭐⭐⭐⭐⭐

Hun er kendt som krimidronning, og når hun kaster sig over en krimi for børn, er der naturligvis styr på virkemidlerne.
Hendes debut er både spændende og morsom – og har lidt ”De fem” over sig – ment på den gode måde.
Den er et familieeventyr og kan læses af alle i alle aldre. En toer skulle være på vej.
Den får ⭐⭐⭐⭐⭐

Mange bøger taler til piger. Her er en bog til drenge, og den tager et godt emne op: Hvad skal en drenge leve op til for at være en rigtig dreng?
Skal han spille fodbold eller danse? Skal han slås i frikvartererne eller læse lektier? Bare for at nævne lidt.
Det er en guide til drenge, som nogle gange presses ind i en machokultur, hvor de egentlig ikke har lyst til at være – men hvor de er, fordi de ikke kan finde ud af, hvad de ellers skal …
Den får⭐⭐⭐⭐

”Lille Bille og Strømpe” burde være tilgængelig på TV2 eller DR, for de små børn elsker universet, når forældrene går ind på YouTube.
Det er meget simpelt med Karl Bille og andre menneskeaktører kopieret ind i et tegneserieunivers – og det er sjovt.
Nu udkommer figurerne som bøger – både pap og papir – som de mindste og mindre børn kan fornøje sig .
De får ⭐⭐⭐⭐⭐

Det er svært ikke at elske Peter Plys, men mange kender kun eventyret og de tegnede figurer fra Disney.
Originalen ser anderledes ud.
I denne luksusudgave med alle de originale, skønne Plys-fortællinger er det Milne og Shepard, der står for løjerne.
Milne udgav sin første Peter Plys-historie i 1926, og Shepard illustrerede det hele med sin spinkle og elegante streg.
Fortællingerne er blevet forgudet lige siden.
Den får ⭐⭐⭐⭐

Anders Thomas Jensens film ”Den sidste viking” er en vild og helt sort-komisk film.
Dette er forlægget til de bloddryppende løjer i tegneserieform, eller om man vil som en grafisk novelle.
Grundfiguren er vikingehøvdingens søn, Baldur, og det er ikke en fortælling for de sarte, for det kræver lidt alder at forstå den sorte humor – og det nærmest sindssyge univers.
Den får ⭐⭐⭐⭐

Lige nu er Grønland på alles læber, men for mere end 100 år siden var der ikke mange, der vidste noget om den store ø.
Knud Rasmussen – den store polarforsker – blev født i Grønland i 1879 og døde i 1933. Hans historie og fortællinger om Grønland gengives her i børnehøjde, og det gøres med pli og humor.
Bogen er meget informativ og giver god forståelse af jagt, boformer, hundeslæder, folket, sagn og myter.
Den får ⭐⭐⭐⭐

Ikke alle elsker fodbold, men dem, der gør det, er så til gengæld passionerede. Werge og Frimann er nærmest fodboldtosser, og deres kæmpe viden giver de los af i denne bog.
Men ud over at nævne og beskrive de 100 bedste fodboldspillere lige nu, peger bogen også på det vilde magtmisbrug, som fodboldens ledere på verdensplan gør brug af både politisk og økonomisk. Det er en flot bog.
Den får ⭐⭐⭐⭐

Krølle Bølle er mere end en is på Bornholm. Det er også øens elskede trold, som Ludvig Mahler skrev om for 80 år siden.
Den lille, finurlige trold springer nu ud som børnebog og film i anledning af jubilæet, og det er både magisk og elskeligt. Et herligt eventyr.
Den får ⭐⭐⭐⭐
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.