Kærester i en sen alder: Hver dag er som en ny gave, vi skal pakke op

Det er ikke nødvendigvis en entydig fornøjelse at udfolde sig på de sociale medier. Den til tider ubehagelige tone, der florerer på dele af Facebook, er eksempelvis kendt af de fleste. Men en Facebookgruppe som den mere end 22.000 medlemmer store ”Hyggegruppe for os der er født før 1960” er lykkeligt fri for grovheder og mobberier.

– Administratorerne tøver ikke med at smide folk ud, hvis de opfører sig grimt, fortæller 79-årige Annalise Lønstrup fra Viborg.

Hun har selv kun haft gode oplevelser i gruppen. Ikke mindst har hun mødt sin kæreste, Svend Aage Hansen på 89, derinde. Han mistede i 2013 sin hustru gennem 53 år, Else, som han har børnene John, Ulla og Per med.

– Siden havde han en kæreste, der døde af kræft. Deres historie var blandt dem, jeg fulgte med i på afstand, fortæller Annalise, der har sønnerne Michael og Benny med ægtemanden Niels, som gik bort i 2018.

I omtalte Facebookgruppe deler medlemmerne gerne deres glæder og sorger med hinanden.

– Pudsigt nok nåede både Svend Aage og jeg at være gift i præcis 53 år. Det er bare et af de utallige sammentræf, der er mellem vores liv, fortæller Annalise.

Svend Aage tager over:

– Da jeg blev alene, begyndte jeg at lave mad selv. Det havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle. Men jeg var god til det, og jeg tog ofte billeder af maden og delte dem i gruppen.

Ifølge Annalise er kærestens madbilleder særdeles populære i det sociale forum.

– Han har mange beundrere derinde. De synes, det er fantastisk, at en mand i hans alder kan kokkerere og bage kransekage.

Hun og Svend Aage deler desuden en interesse for gåture i naturen, hvor kameraerne på begges telefoner bliver flittigt brugt.

– Jeg holder meget af dyrelivet og ikke mindst fuglene, der er min helt store passion.

Kram på første date

En betragtelig samling af udstoppede fugle springer da også de besøgende i Annalises lejede rækkehus i øjnene.

– De fleste af dem har min kat Millemis hjembragt, og så syntes jeg, det var sjovt at give dem nyt liv på den måde. Dermed går de ikke til spilde, fastslår hun.

Efter at have fulgt hinandens opslag i nogle år blev hun og Svend Aage i 2023 Facebook-venner. Og i maj aftalte de at spise frokost sammen på Svostrup Kro, der ligger omtrent mellem Aarhus-forstaden Viby, hvor Svend Aage boede, og Viborg.

– Vi ankom i hver sin Suzuki. Og Svend Aage spurgte med det samme, om vi skulle kramme. Det overvældede mig lidt. Vi havde jo lige mødt hinanden. Men faktisk er jeg klart den mest fysiske af os. Jeg rører ved ham ustandselig, griner Annelise.

Svend Aage nikker.

– Enten er der kemi, eller også er der det ikke. Det var der helt tydeligt ved vores første møde, hvor vi også fik spadseret en tur på Svostrup-egnen, siger han.

En måneds tid og mange skriverier senere besøgte han Annalise for første gang.

– Egentlig havde jeg forestillet mig, at vi bare skulle være weekendkærester. Efter seks år uden min mand havde jeg omsider vænnet mig til at være alene. Men det er gået helt anderledes med os. Faktisk har vi nærmest været så meget sammen, som det overhovedet har kunnet lade sig gøre, fortæller Annalise.

Svend Aage havde nemlig en markant anden indstilling.

– Jeg havde ikke lyst til at være alene. Jeg bliver jo ikke yngre, og det er vigtigt at få mest muligt ud af livet, mens man stadig har muligheden. Jeg har et motto, der lyder ”Man skal, hvis man kan”. Og det gælder i bund og grund på alle livets områder.

Han og Annalise er dog enige om, at de ikke skal flytte sammen, da det rent økonomisk ikke svarer sig for dem.

– Men 1. september sidste år flyttede jeg til en lejlighed her i Viborg, så nu kan jeg komme fra min egen bolig til Annalises på otte minutter, siger han.

Roden til alt godt

Svend Aage er opvokset i Bellinge på Fyn og har som voksen haft en broget karriere, hvor hans 23 år som bygningsmaler nok stikker mest markant ud. Hans bedrifter i malerfaget bragte ham blandt andet til Saudiarabien, Norge og Grønland.

– På en opgave i det grønlandske var jeg i 1990 ude for en arbejdsulykke. Jeg var på vej ned ad en stige, da den drejede rundt, og jeg faldt ned og ødelagde min hæl. Det førte til min afsked med arbejdsmarkedet, men i dag mærker jeg ikke noget til skaden.

Annalise kom efter sin real-eksamen i lære i Sparekassen i Aalestrup nord for Viborg, men rundede sit arbejdsliv af i et helt andet fag, nemlig som receptionist på en tandklinik i Viborg.

– Derfra gik jeg på efterløn som 61-årig i 2007, husker hun.

At skæbnen bragte dem sammen for tre år siden, ser de begge som et sandt lykketræf.

– Det var en spøjs oplevelse for os, da vi begyndte at besøge hinanden. Det viste sig for eksempel, at vi havde mange af de samme ting. Det gjaldt alt fra lamper til bøger, fortæller Annalise.

De må desuden begge siges at leve efter målsætningen om at få mest muligt ud af tilværelsen. Ud over at de bogstaveligt talt vil ”gå langt for at få naturoplevelser”, som Svend Aage siger, fylder de også på andre måder deres fælles liv med oplevelser.

– Hver ny dag er som en gave, vi skal pakke op. Vi går i Vestervang Klub, der er tilknyttet Vestervang Kirke i mit gamle kvarter i Viborg. De har foredrag hver 14. dag og en udflugt hvert år i maj. Vi deltager også i klubbens sangeftermiddage, hvor vi begge synger med på livet løs. Svend Aage har ellers altid fået at vide, at han sang falsk. Men nu kan jeg selv konstatere, at det gør han ikke, siger Annalise.

Hun betegner i øvrigt kæresten som en sand romantiker.

– Han er ikke som flertallet af mænd. Han er interesseret i digtning og skriver tilmed selv digte. Jeg elsker også selv at skrive, men det er kun til privat brug og for min egen fornøjelses skyld. Det er en helt anden sag, når jeg skriver opslag på Facebook. Det er skønt at dele sine oplevelser. At følge med i hinandens liv fører til fællesskab. Det er lige som at have pennevenner. Og fællesskaber kan man aldrig få for mange af.

Via hyggegruppen er parret sågar blevet venner med et par fra Silkeborg, der også har fundet hinanden i en sen alder.

– Jeg har en veninde, som jævnligt omtaler Facebook som ”roden til alt ondt”. Den benævnelse har Svend Aage og jeg klart modbevist, siger Annalise.