Non- eller konfirmation

Vi er i store konfirmationsmåned, og jeg skal ikke til en eneste konfirmation. Jeg skal til fest for at fejre unge mennesker de næste to lørdage, men festerne hedder ikke noget. Den ene fest er for min egen søn.
Da han sagde, at han ikke ville konfirmeres, meddelte jeg, at så fik han heller ikke nogen fest. Min mand fortalte mig så, at man siden stenalderen har haft et indvielsesritual for børn, der blev voksne, og at han gerne ville holde sådan en indvielsesfest for drengen. Ok så.
Min betingelse har været, at det ikke hedder Nonfirmation. Jeg vil simpelt hen ikke være med til at holde en fest, for noget min søn ikke vil.
I virkeligheden burde nogen sende folkekirken på charmekursus. Med så få kunder i butikken, er det et under, at de ikke gør noget mere for at tiltrække de unge. I konfirmationsalderen er de fleste usikre og søgende efter identitet, og den chance lader kirken gå fra sig.
Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Med Familie Journal i denne uge følger et dejligt tillæg med buffetmad.
Du kan få en smagsprøve her...
Mundgodt