Farverige franske makroner med smørcreme
Disse flotte og farverige franske makroner - eller macarons om du vil - smager himmelsk, og så er de faktisk ret nemme at lave. Disse er fyldt med en smørcreme.
Af
af Kristina Marckmann

35 min
20 stk
Franske makroner
175 g flormelis
125 g mandler
3 æggehvider
75 g sukker
Aroma (f.eks. 1 tsk. limesaft, ½ tsk. pebermynteessens el. hindbæressens)
2-3 dråber frugtfarve
150 g blødt smør
75 g flormelis
Aroma (f.eks. 1 tsk. limesaft, ½ tsk. pebermynteessens el. hindbæressens)
Fremgangsmåde
- Blend flormelis og mandler til fint mel og pisk æggehviderne stive.
- Pisk sukkeret i æggehviderne lidt ad gangen, til sukkeret er opløst, og pisk aroma og frugtfarve i.
- Vend mandelblandingen i hviderne og fyld blandingen i en sprøjtepose.
- Sæt marengsmassen på en bageplade med bagepapir i 3 cm store cirkler og lad dem stå ved stuetemperatur i 15 min.
- Bag kagerne ved 160° i 15 min. og lad dem afkøle.
- Pisk smørret luftigt og rør flormelis, aroma og farve i til en ensartet creme.
- Saml kagerne to og to med creme imellem og server.

Dessert & Kage
Mini makroner med cremet fyld af lemoncurd og flødeskum

Dessert & Kage