Fyldte chokolader til påske
(30 stk.)
Det skal du bruge til fyldte chokolader formet som æg
1 dl piskefløde
1 vaniljestang
1 tsk. frysetørret kaffe
200 g sukker
300 g mørk chokolade
Prøv også: Fyldte chokolader med hindbær
Sådan laver du fyldte chokolader formet som æg
Varm fløden og den flækkede vaniljestang op til kogepunktet, rør kaffen i og tag den af varmen.
Smelt sukkeret til en gylden karamel i en tykbundet gryde, tag den af varmen og rør fløden i lidt ad gangen.
Stil karamellen til afkøling, hak chokoladen og smelt 2⁄3 af den over vandbad.
Tag den smeltede chokolade af varmen og rør resten af chokoladen i, til massen er glat og ensartet.
Hæld chokoladen i en chokoladeform til fyldte chokolader og bank blidt formen mod bordet, så eventuelle luftbobler fjernes.
Skal du bruge en chokoladeform? Her finder du et bredt udvalg.
Hæld det overskydende chokolade tilbage i skålen, skrab chokoladeformens overflade ren og stil den i køleskabet i 10 min.
Fyld karamellen i chokoladeskallerne 2 mm fra kanten og stil dem på køl i 10 min.
Fyld chokolade over karamellen, så de lukkes helt, skrab overfladen ren og stil dem på køl i mindst 10 min.