Opskrifter
Gammeldags æblekage med rasp og ribsgele
Fredag, 25. maj 2012Opdateret I gåraf Helle Brønnum Carlsen
Gammeldags æblekage er en velkendt og elsket dessert fra det danske køkken. Denne version bliver portionsanrettet i glas med flødeskum på toppen.

10 min
4 personer
Gammeldags æblekage
5 æbler, f.eks. belle de Boskoop
3 spsk. vand
1 dl sukker (til æblerne)
125 g rasp
1½ dl sukker (til raspen)
80 g smør
2½ dl piskefløde
Ribsgelé til pynt
Fremgangsmåde
- Skræl og del æblerne.
- Kog dem i en gryde med vand og sukker under låg. Pas på, det ikke brænder på. Efter ca. 5 min. kan de moses.
- Bland sukker og rasp og steg det lysebrunt i smør.
- Læg æbler og rasp lagvis i en skål eller glas.
- Pisk forsigtigt fløden til skum og læg den øverst.
- Pynt med ribsgelé.

Dessert & Kage
Æblekage med sødlig og knasende mandeltop

Opskrifter
Svampet æble-nødde-kage