Opskrifter

Hvid juleroulade

Onsdag, 16. december 2009af Redaktion
Masser af marcipan og hvid chokolade

Bund til roulade
100 g ren rå marcipan
1 dl mælk
3 æggehvider
100 g sukker

Hvid chokoladecreme
200 g hvid chokolade
2½ dl piskefløde
Flormelis
Guldstøv

Riv marcipanen og arbejd den sammen med mælk. Æggehvider og sukker piskes stift og vendes sammen med den bløde marcipanmasse. Massen smøres ud på 20 x 30 cm bagepapir, og bunden bages ved 160° i ca. 30 min. Afkøles og sættes i fryseren. Fløden koges op og tilsættes hakket hvid chokolade. Cremen hældes i en skål og afkøles i køleskab til dagen efter. Rouladebunden tages ud af fryseren. Vendes med bagepapiret opad og dette tages forsigtigt af. Placeres med bagsiden op på et nyt stykke bagepapir. Chokoladecremen piskes og smøres på bunden, som herefter rulles sammen til en roulade. Rouladen fryses igen. Rouladen tages ud af fryseren 30 min. før servering. Drysses med flormelis og evt. guldstøv og anrettes.

Opskrift: Odense Marcipan (link fjernet) (link fjernet)

Prøv også...
Marcipan-hjerter på pind
Luksusrisengrød med abrikoskompot
Nougatrulle