Opskrifter
Nostalgisk opskrift: Klassisk karamelrand
Lørdag, 31. marts 2012Opdateret 13 timer sidenaf Helle Brønnum Carlsen
Elsker du god mormor-mad? Så får du her opskriften på en skøn klassiker - karamelrand! Desserten kan spises og nydes året rundt.

1 t og 30 min
6 personer
Karamelrand
175 g sukker
1 dl kogende vand
3 æg
4 æggeblommer
1 vaniljestang
4 spsk. sukker
3 dl sødmælk
3 dl piskefløde
Sovs
2½ dl piskefløde
Fremgangsmåde
- Smelt sukkeret på en pande til karamel.
- Kom forsigtigt kogende vand ved og rør, til det er opløst.
- Varm en randform i ovnen, så den bare er lun.
- Kom karamelsovsen i formen og lad den sætte sig fast. Hæld det overskydende tilbage i en skål.
- Pisk æg og blommer med kornene fra vaniljestangen og sukker.
- Bring mælk og fløde i kog, vend det i æggene.
- Hæld massen i den karamelliserede form.
- Bag i vandbad ved 150° i 50-60 min., til æggemassen føles fast. Afkøles fuldstændig.
- Pisk fløden til sovsen og smag til med den kolde karamellage.
- Vend randen ud og server med flødeskum.

Dessert & Kage
Karamelsnitter med knas

Dessert & Kage
Ricotta-toast med karamelsauce