Opskrifter

Klassisk fløderand med hjemmelavet frugtsovs

Lørdag, 25. april 2015Opdateret 23. majaf Helle Brønnum Carlsen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Her får du opskriften på en lækker og delikat dessert, der måske kan bringe minderne frem? Desserten er nem at lave, og så kan den nydes hele året rundt.
20 min
4 personer
Fløderand
2 blade husblas
1½ dl piskefløde
2 dl sødmælk
1 vaniljestang
3 spsk. sukker
Frugtsovs
200 g frosne bær, fx hindbær, jordbær el. rabarber
100 g sukker

Fremgangsmåde

OBS: Fløderanden skal stå på køl i 2-3 timer, inden den kan serveres.

  1. Udblød husblassen i koldt vand i 5 min.
  2. Skrab vaniljekornene ud af stangen og bland kornene med sukker.
  3. Kog fløde og mælk sammen med den tomme vaniljestang og sluk for varmen.
  4. Smelt husblassen i den varme flødemasse og rør vaniljesukkeret i.
  5. Fordel flødemassen i små portionsskåle eller glas og stil dem på køl i 2-3 timer.
  6. Kog de frosne bær sammen med sukkeret, til det er som tynd sirup.
  7. Afkøl og servér til fløderanden.