Opskrifter

Hjemmelavet koldskål med jordbær-rabarberkompot

Fredag, 17. juli 2009Opdateret I gåraf Helle Brønnum Carlsen
Denne koldskål er lavet med gammeldags kærnemælk og æggeblommer, og så er den serveret med en dejlig hjemmelavet jordbær-rabarberkompot. Mums!
10 min
4 personer
Hjemmelavet koldskål
½ l tykmælk
½ l gammeldags kærnemælk
3 æggeblommer (pasteuriserede)
1 dl rørsukker
½ stang vanilje
Reven skal af 1 usprøjtet citron
Kompot
200 g jordbær
100 g rabarber
Den tomme stang vanilje
100 g sukker
Tilbehør
150 g kammerjunkere

Fremgangsmåde

  1. Begynd med at lave din kompot. Kom skyllede jordbær og rabarberstykker i gryde, dækkes med sukker og tom vaniljestang.
  2. Bring langsomt i kog ved svag varme i 10 min. Sluk og afkøl.
  3. Pisk æggeblommer med rørsukker, til det er skummende.
  4. Rør vaniljekorn og citronskal i og fold tykmælk og kærnemælk i, så det stadig skummer let.
  5. Server med kompot og kammerjunkere.