Opskrifter

Lækker koldskålscreme med friske bær og mandelsplitter

Torsdag, 23. juli 2015Opdateret 29. aprilaf Kristina Marckmann | Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Skøn koldskålscreme med friske bær. Jordbær, kirsebær, blåbær, brombær, ribs og ikke mindst hindbær egner sig perfekt i sommerdesserter.
2 t
6 personer
Koldskålscreme
8 bl. husblas
½ vaniljestang
7 dl koldskål
2 spsk. sukker
Revet skal af 1 citron
2 dl piskefløde
200 g blandede bær
25 g ristede mandelsplitter

Opskrift på koldskålscreme med friske bær

  1. Stil husblassen i blød i koldt vand.
  2. Skrab kornene ud af vaniljestangen.
  3. Pisk koldskålen med vaniljekorn, sukker og revet citronskal.
  4. Smelt husblassen med det vand, der hænger ved, pisk den i koldskålen i en tynd stråle og stil den på køl, til den begynder at stivne.
  5. Pisk fløden til skum og vend den i.
  6. Hæld cremen i 6 portionsskåle og stil dem i køleskabet et par timer.
  7. Servér cremen drysset med friske bær og mandelsplitter.